Jeff Bezos er verdens rigeste. God for svimlende 1.107 milliarder kroner. Men i 2007 og 2011 betalte han ifølge nye rapporter ikke indkomstskat. Ikke én krone.

»Det er kæmpe, kæmpe stort, fordi det stikker fingeren ned, hvor det gør allermest ondt,« forklarer B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.

Han henviser til den bombe, mediet ProPublica for nylig smed: et sjældent indblik i nogle helt særlige papirer. Skattepapirer tilhørende Elon Musk. Tilhørende Jeff Bezos. Tilhørende Warren Buffett. Og mange, mange flere.

Alle navne på nogle af verdens allermest velhavende. Alle navne på rigmænd, der på et eller flere tidspunkter de seneste 15 år har undladt at betale indkomstskat.

Tesla-iværksætteren Elon Musk er i dag verdens næstrigeste mand. God for 151 milliarder dollar.
Tesla-iværksætteren Elon Musk er i dag verdens næstrigeste mand. God for 151 milliarder dollar. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI
Vis mere

De har ikke gjort noget ulovligt. Blot brugt systemet. Men det betyder ikke, at offentliggørelsen af deres skattebetaling – eller mangel på samme – er uden betydning:

»Sort på hvidt udstiller det jo, hvor lidt de rigeste betaler i indkomstskat,« konstaterer chefredaktør på Kongressen.com Anders Agner og henviser så til, at selv Albert Einstein havde brug for en revisor.

»Det sværeste i verden at forstå er det amerikanske skattesystem,« gengiver han udtalelsen fra geniet bag relativitetsteorien.

De omtalte personer i ProPublicas historier er blandt dem, der har forstået systemet. Eller også kender de nogen, der har.

I hvert fald fremgår det af det læk, som ProPublica har fået i hænde, at USAs allerrigeste rent procentuelt betaler langt mindre indkomstskat til forbundsstaten end den almindelige amerikaner.

Eksempelvis sammenholder mediet, hvor meget de 25 rigeste amerikaneres formuer steg fra 2014 til 2018, med, hvor meget de i samme periode betalte i indkomstskat.

3,4 procent.

Til sammenligning steg den almindelige middelklasse-amerikaners formue i samme periode med omtrent 65.000 dollar.

Samtidig betalte selvsamme gennemsnitsamerikaner så 387.000 kroner i indkomstskat. 95 procent af værdiforøgelsen røg altså direkte i statskassen. Så nogen større formueforøgelse var der altså ikke at juble over.

Jeff Bezos, der siden 2017 har kunnet juble over titlen som verdens rigeste mand, betalte derimod ingen indkomstskat i 2007 og 2011. I stedet modtog han 4.000 dollar i offentligt børnebidrag.

I 2018 var det verdens i dag næstrigeste, Tesla-stifter Elon Musk, der ikke betalte indkomstskat, selvom hans formue ifølge Forbes samme år steg med flere milliarder dollar.

Og sådan går historien igen. Historien om meget rige mennesker, der betaler meget lidt – hvis overhovedet noget – af deres formue i indkomstskat.

»For almindelige mennesker er det svært at forstå, at det skal være sådan. Af samme årsag er der larmende tavshed fra flere af de omtalte rigmænd. De har formentlig svært ved moralsk at forklare det. De ved godt, at det kan skade at sige noget forkert, så de siger bare, de har fulgt loven,« forklarer Jakob Illeborg og fortsætter:

»Hvis det er sandt – og det må vi antage, at det er – er det ikke personerne, men hele systemet, den er gal med.«

I ProPublicas omtale af lækket, som ingen ved, hvor kommer fra, er også Warren Buffett nævnt.

Den 90-årige amerikaner, der bliver betragtet som en af de mest succesfulde investorer i verden, er den i offentliggørelsen, der har betalt den absolut laveste procentdel i indkomstskat, sammenholdt med hvor meget hans pengetank er vokset.

Warren Buffett har i årevis været fortaler for at ændre det system, som altså har betydet, at han har kunnet betale minimale beløb i indkomstskat. Hvilket han har udnyttet.
Warren Buffett har i årevis været fortaler for at ændre det system, som altså har betydet, at han har kunnet betale minimale beløb i indkomstskat. Hvilket han har udnyttet. Foto: Scott Morgan
Vis mere

Og det er på trods af, at han ellers i mange år har været fortaler for, at de rigeste skulle bidrage mere til skattefar.

»Blandt nogle rigmænd er der tilsyneladende forståelse for problemet, men de vil åbenbart ikke gå forrest selv,« forklarer Jakob Illeborg.

Den venstreorienterede del af Demokraterne er dog ikke bange for at gå forrest, forklarer Anders Agner. Derfor er skattelækket da også kun vand på deres mølle:

»Offentliggørelsen rammer ned i en i forvejen ret højspændt diskussion om skat. En diskussion om, hvorvidt byrdefordelingen er, som den skal være.«

»At det er så kendte ansigter, gør, at folk kan relatere. Sætte konkrete ansigter på. Det vil også blive brugt i den politiske diskussion,« forklarer han.

Under præsidentkampen var skattesystemet da også på den dagsorden, som Joe Biden nu får æren af at sætte.

Om han kan finde en kurs, som alle er tilfredse med, er dog usikkert, forklarer Anders Agner. Det kan nemlig blive svært for ham at få fløjene til at mødes.

Sikkert er det dog, at ProPublicas historier har pustet til skattebålet. Og at Demokraternes venstrefløj vil gøre sit for at holde gløderne i live.

Joe Biden har selv lagt i kakkelovnen til en skattereform. Men det kan blive svært for ham at samle enderne, mener Anders Agner.
Joe Biden har selv lagt i kakkelovnen til en skattereform. Men det kan blive svært for ham at samle enderne, mener Anders Agner. Foto: CARLOS BARRIA
Vis mere

Det vil især gå udover rigmændene, der bliver nævnt i rapporten, vurderer Anders Agner:

»Der vil være nogle, der får venstrefløjens kærlighed at føle. Og så er social ansvarlighed noget, der i stigende grad fylder blandt yngre vælgere. Men jeg har svært ved at vurdere, om det kommer til at fylde noget for deres business.«

Jakob Illeborg vurderer, at rigmændene selv kan afgøre det kommende forløb.

»Det, vi kommer til at se, er øget fokus på enkelte multimilliardærer. Hvad siger de? Hvad gør de med deres penge? Det bliver de rene hænders princip. De får et blakket renommé, hvis ikke de opfører sig anderledes.«