For tiden går Matilde Trobeck helst rundt i bikini. Ikke fordi hun er på stranden, men fordi det er det tøj, hun bedst kan holde ud at have på – derhjemme.
»Jeg kigger på sommerkjoler og savner at tage fint tøj på, men jeg kan ikke passe noget.«
Influenceren Matilde Trobeck, der på Instagram er bedre kendt som Helse Matilde, er højgravid og skal føde i midten af august. Det gør noget ved hendes kropsopfattelse:
»Der er ikke mange mænd, der vender sig efter mig denne sommer. Lige nu er jeg i vralte-fasen og oser ikke af sex. Det skal jeg lige vænne mig til.«
Matilde Trobeck er vant til at have kontrol over sin krop. Hun er kendt for at træne hårdt, plejer at jonglere med kettlebells på 24 og 32 kg og kunne tidligere dødløfte 125 kg.
»Det kommer jeg nok ikke til igen. Nu er det noget andet, jeg går op i,« siger hun.
Det er hendes anden graviditet, men denne er helt anderledes, end da hun for lidt over to år siden blev gravid med sin førstefødte, sønnen Alfred.
»Det er meget hårdere fysisk. Sidste gang kunne jeg sove og spise, når jeg havde lyst, og fik massage og akupunktur. Nu har jeg travlt med Alfred og arbejde, og det er hårdt at slæbe rundt på en halvandetårig – så mit bækken er træt.«
Til gengæld er graviditeten mentalt ikke nær så hård som sidste gang.
»Med Alfred havde jeg god tid til at se forandringerne i spejlet. Nu har maven fået ro til at vokse det, den skal.«
Hun sammenligner forandringen af kroppen med dengang, hun som teenager fik kvindekrop og havde nogle år til at vænne sig til sin nye krop.
»Graviditeten derimod føltes, som om jeg vågnede en morgen og havde en helt forandret krop. Det gik så stærkt.«
Matilde Trobeck har et mønster, som gentager sig for hende, når livet slår knuder.
»Hvis der er rod på øverste etage, udmunder det ofte i, at jeg får svært ved at kigge på mig selv nøgen,« forklarer hun.
»Når noget i mit liv ikke spiller – det kan være på jobbet, eller fordi jeg er uvenner med min mand – så skælder jeg ud på min krop.«
Så bliver den irettesat for at have givet hende alt for brede hofter og for korte ben. Hun kalder det 'selvhadsmøllen'.
»Men jeg har ikke lyst til at være sådan en mor, der vejer sig hele tiden og skælder ud på sin krop, eller som er på Nupo konstant, som min egen mor var i 90erne.«
Faktisk var det en kommentar fra hendes mor, der fik hende overbevist om, at det var tid til at lægge stilen om.
»Min mor sagde, at det var selvoptaget og selvhøjtideligt at gå så meget op i min krop. Det vil jeg ikke være. Så jeg skal stoppe med at gå for meget op i min krop.«
Hun vil aldrig være overvægtig, men de små fejl har hun besluttet sig for at se gennem fingre med.
»Jeg er blevet mere bevidst om, at når jeg falder i selvhadsmøllen, handler det altid om noget andet end min krop. For når det kører godt med min mand eller på jobbet, så går jeg ikke op i strækmærker eller længden på mine ben.«
Ofte er det hendes mand, der får sat tingene i det rette perspektiv.
»Han kender mig og er god til at hjælpe mig med, hvad der virkelig er galt. For eksempel at det var den besked, jeg fik fra en følger i går, der gjorde mig ked af det.«
Matilde Trobeck er blevet bedre til at sige pyt, både med følgere og med bukser, der strammer.
»Med årene bliver jeg mere sikker i mit eget værd. For jeg bliver ikke en bedre mor af at få modelben – og min mand elsker mig uanset.«
Efter Alfreds fødsel havde hun travlt med at komme tilbage i form.
»Jeg var vant til at kigge på en bestemt krop i spejlet og fik et chok, når jeg fik øje på mig selv. 'Skal jeg se sådan ud resten af livet?' tænkte jeg – og dengang havde jeg det bestemt ikke godt i bikini.«
»Jeg er vant til at kunne mærke muskler under huden. Efter kejsersnittet var maven blød, og jeg kunne slet ikke træne på samme niveau. Det er sødt at have mave, når man er gravid, men ikke så sødt, når der ikke er en baby derinde.«
Mængden af tilbud om efterfødselstræning bekræftede hende i, at omverdenen forventede, at hun genvandt sin tidligere form.
»Der var 'mom-hold' og 'mom-fit-hold' og 'mor-barn-træning'. Man får presset ned over sig, at man skal hurtigt tilbage.«
Det tog hende et år, før hun var tilbage i nogenlunde samme form, som før hun blev gravid – og så blev hun gravid igen.
Denne gang slapper hun mere af med forandringen og håber, at hun kan holde fast i det også efter fødslen.
»Jeg håber, at jeg kan hvile mere i, at det nok skal komme – at jeg ikke behøver have så travlt. Jeg håber, at jeg er blevet klogere. For det er en kæmpe rejse, kroppen er på.«
Skal hun svare på, hvad en smuk krop er for hende, er der p.t. kun ét svar i hendes hoved:
»Nu, hvor jeg har haft ondt i bækkenet i flere uger, savner jeg den krop, der bare ikke gjorde ondt.«