I foråret 2001 stillede Trine Jepsen sig sammen med 3.999 unge kvinder i kø – for at blive popstjerne.
I Storbritannien havde Spice Girls bevist, at der var et marked for pigepop, og TV 2 dedikerede deres første sæson af programmet 'Popstars' til finde det danske svar på kvartetten.
Den 24-årige Trine Jepsen tog chancen og gik til audition.
»4.000 blev til 25. Der blev til ti. Og så var vi fire,« husker hun, der sammen med Sofie Hviid, Julie Næslund og Louise Lolle blev udvalgt til popgruppen EyeQ.
Dagen efter premieren var Trine Jepsen og resten af 'Popstars'-holdet klistret ud over samtlige gule busser i København. Hun beskriver tiden, der fulgte, som:
»Fantastisk. Og vild. Og sindssyg. Og sjov. Men det var også et socialt eksperiment, og det var et underholdningsprogram med en drejebog.«
En drejebog, der krævede, at de fire indspillede en plade, spillede koncerter men også i syv til otte måneder flyttede ind i en tv-skabt virkelighed.
Trine Jepsen fortæller historien i omgivelser, der ved første øjekast virker lige så kunstige som dengang.
Med et slot i baggrunden sidder hun i en blomstrende park, hvor et lydspor af kvækkende frøer fuldender billedet af komplet idyl.
Men i modsætning til dengang for 20 år siden, hvor hun flyttede ind i en tv-kulisse, er slottet og frøerne i den grad virkelighed.
Hver anden uge bor Trine Jepsen i et rækkehus i Herning, hver anden uge på et slot i Møgeltønder.
I dag er den tidligere popprinsesse delemor til to piger på syv og ti år og direktør for Schackenborg Fonden, der ejer prins Joachim og prinsesse Maries tidligere hjem Schackenborg Slot.
»Det er ikke så tit, man får et kongeligt slot serveret på et sølvfad og får at vide: 'Værsgo, få det her til at blomstre',« siger Trine Jepsen, der ikke var i tvivl om, at hun skulle slå til, da hun fik muligheden.
Det kan være svært at se, hvordan en karriere som sanger kan føre til jobbet som direktør på et slot.
»For mig er der ikke langt fra 'Popstars' til Schackenborg. Begge dele handler om at sætte i scene og formidle oplevelser og historier. Det er dét, jeg har gjort hele mit voksenliv.«
Uanset om hun optrådte i 'Popstars', Melodi Grand Prix eller senere musicals, har det tidligere altid været historien om Trine Jepsen, hun skulle sælge.
»Jeg trængte til at modellere og udvikle noget, som ikke var mig. Her er det Schackenborg, der er stjernen i showet. Dét elsker jeg.«
Kort efter audition blev de fire piger i sin tid sendt til Samsø, hvor de indspillede deres første plade og skulle i form til det liv, der ventede. Hver morgen blev de sendt ud at løbe med en personlig træner.
»Efter en måned kunne jeg løbe ti kilometer, for løbeturene endte med at blive et helle. Vi var jo sammen hele tiden og boede under samme tag – først på Samsø og siden i en lejlighed i Bredgade. Men jeg har brug for at kunne lukke døren og bare være mig. Dengang var det på mine daglige løbeture, hernede går jeg hver dag en tur i marsken.«
Da Trine Jepsen var ung, håbede hendes forældre, at hun ville tage en uddannelse, og hun havde søgt ind på jurastudiet, men så kom 'Popstars' i vejen. Hendes baggrund er derfor en musikfaglig studentereksamen, et diplomkursus i ledelse og kultur – og vigtigst en bunke erfaring.
»Jeg er autodidakt på mange parametre og er beviset på, at der ikke kun findes én farbar vej. Der findes mange.«
Før EyeQ havde Trine Jepsen været med i Melodi Grand Prix, efter EyeQ fortsatte hun med at synge – i grandprix, på teatre og i musicals.
Men livet som det, hun kalder »cirkushest«, blev ikke ved med at være sjovt, især ikke efter hun blev mor. For der kunne gå uger, hvor hun så sine børn for lidt.
Og så var der dét med alderen:
»Jeg vidste, at jeg ikke skulle være udøvende kunstner, når jeg blev 50 år. For så ville der kun være roller som havheksen Ursula eller noget andet gråt til mig,« siger hun, der ønskede at blive ved med at udvikle sig.
Et solidt netværk fra 'Popstars'-tiden kom hende til gavn, da hun for seks år siden blev direktør på den tidligere herregård Nørre Vosborg ved Holstebro. Derfra var Schackenborg et naturligt næste skridt.
»Jeg har været meget heldig at møde mennesker, der gerne har villet give mig muligheden for at tage det næste skridt,« siger hun med henvisning til ansættelsen på Nørre Vosborg.
I EyeQ fik Trine Jepsen hurtigt rollen som 'den voksne'.
»Det falder mig naturligt at være den, der samler og får folk til at løbe i den samme retning.«
Det bruger hun i dag, hvor hun har ansvar for 80-90 mennesker.
På selve Schackenborg skal 25 ansatte drive landbruget, slottet og den slotskro, som Fonden Schackenborg overtager til juli. Desuden viser otte til ni guider rundt på slottet, mens cirka 50 frivillige hjælper med stort og småt.
Trine Jepsen har haft travlt det seneste halvandet år. Samtidig med at hun blev slotsfrue, er hun blevet skilt. En kombi, der kunne knække mange. Men ikke hende.
»Jeg har prøvet så mange ting i det, jeg kalder min 'cirkustid', at jeg har udviklet en teflondragt. Der skal et stormvejr af rang til at vælte mig.«
Selvom hverdagen er pakket med praktik, har hun mødt en ny mand. Det er nyt, men hun vil sige så meget, at det hverken er i Tønder eller på Tinder, at hun har været heldig.
»Jeg har mødt ham ude i den fysiske, virkelige verden.«
Når hun hver anden uge har sine børn, bor hun i Herning og pendler de 190 kilometer frem og tilbage til Møgeltønder. I de modsatte uger bor hun i portnerboligen på Schackenborg.
»I weekenderne er mine piger ofte hernede. De synes, det er ret sejt, at mor har et hvidt slot. Selvom jeg har prøvet at forklare, at det teknisk set ikke er mit hvide slot,« griner hun, før hun igen bliver alvorlig:
»Selvfølgelig har det været hårdt, men hjemmefra har jeg en ukuelig tro på, at når jeg tager en beslutning, så lykkes det.«
»Jeg har simpelthen et stædigt væsen. Det er ikke altid en god ting, men i forhold til skilsmissen og det nye job har det været praktisk. Det findes ikke, at jeg ikke kommer i mål med begge dele og får en hverdag til at gå op.«
I dag er Trine Jepsens forældre ikke længere bekymrede for deres datter.
»De synes, at jeg har voldsomt travlt, og siger: 'Husk at sove, og husk at få mad', men de er gode til også at sige, at de er pavestolte af, at jeg trods min baggrund er nået hertil.«