Der er dage, man aldrig glemmer. For Heidi Svelmøe er én af dem den dag, hun fik en hjerneblødning, mens hun kørte bil – alene.

Hun fik intet forvarsel:

»Jeg kunne ikke mærke noget. Det sidste, jeg tænkte, var, om jeg skulle tage motorvejen eller landevejen … jeg drejede til venstre forbi Odense Universitetshospital, og så – besvimede jeg.«

Bilen fortsatte ind i et hegn, og fra politirapporten ved Heidi Svelmøe, at de, der kom løbende til, fandt hende liggende hen over rattet. Fra det ene sekund til det næste var hendes liv ændret.

»Når noget så pludseligt sker, og man bare bliver knipset ud af sit liv … Altså, jeg var jo bare væk,« siger hun og illustrerer med en håndbevægelse på tværs af halsen, hvor tæt på døden hun var 11. november for fem år siden, da hun var på vej hjem efter en hyggelig aften med sin barndomsveninde.

Fordi ulykken skete lige ved siden af hospitalet. Fordi bilen ikke havde meget fart på. Og fordi en kvinde ydede førstehjælp på stedet, slap Heidi Svelmøe fra oplevelsen med livet i behold.

Synes du, at den 43-årige Heidi Svelmøe virker bekendt, er det ikke helt tilfældigt. I 2008 var hun med i den allerførste sæson af 'X Factor', hvor hun med Blachman som mentor nåede helt til finalen.

Det var det år, hvor Martin fra Ørum vandt konkurrencen og adgangen til en pladekontrakt. Mens Heidi Svelmøe blev kendt som den syngende husmor fra Odense, der fik Blachman til at græde allerede under bootcampen.

Thomas Blachman var Heidi Svelmøes mentor under 'X Factor' 2008. Foto: Mogens Flindt
Thomas Blachman var Heidi Svelmøes mentor under 'X Factor' 2008. Foto: Mogens Flindt Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Siden 'X Factor' er hendes liv et par gange blevet katapulteret ud af sin vante bane.

Første gang var, da hun efter 20 års samliv blev skilt fra faderen til sine to døtre. Anden gang et par år senere, da hun tog på ferie til Sankt Croix i det tidligere Dansk Vestindien og mødte kærligheden på ny. Tredje gang var, da hun et år senere flyttede til Caribien med sine døtre.

»Det var et eventyr. Der er så smukt og varmt og fuldt af farver. Det var fantastisk at kunne give mine børn den oplevelse.«

Tre måneder efter flytningen var hun og døtrene tilbage i Danmark på et kort besøg, da hun blev ramt af den hjerneblødning, der igen sendte hende på en ny kurs.

»Det var sindssygt. Jeg har aldrig fejlet noget, og pludselig har man en freaking hjerneblødning,« siger hun.

Det var et aneurisme, der var bristet. Hun blev opereret og lagt i kunstig koma i 11 dage, mens trykket i hendes hjerne blev stabiliseret.

»Det er en voldsom oplevelse, det er klart. Men der var også noget super smukt ved det – og utroligt. Jeg havde min egen indre rejse – som har givet mig erfaringer. Det er virkeligt specielt – og stærkt at have med sig.«

Hun tænker sig om. Skal finde ord til at beskrive noget, der ikke rationelt kan beskrives, for i de 11 dages koma oplevede hun at være fri af alt det, vi normalt kan føle os begrænset af – fysik og følelser:

»Jeg kunne bevæge mig frit i tiden – både frem og tilbage. Der var ingen følelse af at mangle noget, eller at noget var gået i stykker. Der var ingen længsel eller sorg, tristhed eller bekymring.«

»Jeg var meget bevidst om, at jeg var i en tilstand, hvor jeg var syg og ikke var sammen med mine børn, men jeg følte mig connected med noget større.«

Oplevelserne har inspireret hende til numrene på det nye album, hun netop har indspillet med sit band StellarPirate, og som meget symbolsk udgives 11. november.

»'Breaking Through the Firewall' handler om at få hul igennem til helheden. Når sådan noget sker, er kroppen og det fysiske ikke så vigtigt. Det vigtige er bevidstheden, der er evig – og en del af universet,« siger hun.

For hende er der ikke tvivl om, at hun efter hjerneblødningen befandt sig i stadiet midt mellem liv og død.

Heidi Svelmøe foran Medley-studierne i København, hvor hun har indspillet sin nye plade med bandet StellarPirate. Foto Bax Lindhardt
Heidi Svelmøe foran Medley-studierne i København, hvor hun har indspillet sin nye plade med bandet StellarPirate. Foto Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg vidste, at jeg var i 'overførselsvejene'. Jeg kan huske, at jeg tænkte, det var syret, og at jeg ville lægge mærke til alle detaljer. I min oplevelse lå jeg i min hospitalsseng midt i en rødstens-ruin. Der var ikke tag på, så jeg havde åben himmel over mig. Det var helt Frida Kahlo'sk, for jeg lå i min hospitalsseng med planter, der voksede op ad sengen og videre op …,« siger hun.

Efter 11 dage vågnede hun op til en markant forandret virkelighed:

»Når man er vant til at være i paradis og så vågner op i november i Danmark, er det som at være rejst til Tjernobyl,« siger hun på syngende fynsk.

Alligevel vågnede hun 'helt glad'.

»Jeg var her jo – jeg var ikke død. Det er for vildt, at man bare kan splatte ud og så komme tilbage og få mulighed for at tage en tur til … Men det var noget af en omgang.«

Hendes krop skulle vækkes igen, og hun måtte over en kort periode genoptræne at gå.

»Jeg var indlagt i en måned og blev opereret igen, fordi der var flere aneurismer.«

Da hun endelig blev udskrevet, var det med følgende melding fra sin læge: 'Du kan gøre alt, hvad du kunne før, du skal bare ikke ryge'. Fem år efter har hun ingen mén, og hun er ikke bekymret for, om det vil ske igen:

»Jeg er ikke blevet mere underlig, end jeg plejer at være … Jeg bliver hurtigere træt og passer godt på mig selv og gør mig umage med at leve sundt og positivt. Men jeg tænker, at jeg hellere må bruge tiden. Jeg nyder de gode ting i mit liv og prøver ikke at lægge så meget mærke til de dårlige – det er der ikke tid til.«

Efter udskrivelsen flyttede hun tilbage til Danmark med sine døtre.

»Her er mine piger, så her er jeg nu. Men jeg trækker på minderne fra Caribien om varme, lys, kærlighed og eventyr – og ja, jeg skal da tilbage. Caribien er mit andet hjem, og jeg elsker det, jeg er, når jeg er dér.«