Vil du bo samme sted som en af de største danske digtere gennem tiden?
Og her snakker vi ikke om Ove Ditlevsen.
Så har du nu muligheden, for i Langebæk på Sydsjælland kan man nu købe godset, hvor Ludvig Holstein blev født.
Det skriver TV2 Øst på baggrund af den salgsopstilling, der er lavet på godset.
Man skal dog have lidt på lommen, hvis man skal erhverve sig den 15-værelses store 561 kvadratmeter store gård med den dertilhørende 153 hektar store grund.
For udbudsprisen på Langebækgård er nemlig på svimlende 60 millioner kroner.
Bliver man dog fristet, så vil man kunne ende med at bo samme sted som manden, der har skrevet adskillige digte - nogle af dem er der også lavet musik til.
Derfor indgår flere af hans digte også i Højskolesangbogen. En af de mere kendte digte er blandt andet 'Det er i dag et vejr' eller 'Det lysner over agres felt.'
Digteren blev født på godset i 1864, men brugte det meste af sit liv i København.