Hun er netop fyldt 30 år og er gravid for anden gang. Men der er mange flere gode grunde til, at bloggeren Tina Maria Hansen er tilpas med livet, som det former sig netop nu.

Under teksten 'Skaber liv' deler hun dagen efter sin fødselsdag et billede af sin gravide mave på Instagram.

Som det tydeligt ses på hendes mave, er der ikke længe til, der kommer én mere i familien.

I 2017 fødte Tina Maria datteren Olivia og det er ikke første gang, hun taler højt om, at hun snart er mor til to.

Patrick Engbo og Tina Maria Hansen ved godt, hvilket køn de venter, men har indtil videre har de holdt den hemmelighed for sig selv.

I et opslag fra december delte Tina Maria første gang nyheden om sin nye graviditet under en video af Olivia, det lytter til hjertelyd fra sin nye lillesøster eller -bror. Til opslaget skrev hun:

'Dette år har været en rutsjebanetur for at være ærlig. Opture og nedture. Men det har også været et af de bedste år, hvis du spørger mig. …'

'I foråret fandt jeg ud af, at jeg var gravid igen. Jeg græd hele den morgen, og kunne ikke tro det. Jeg kunne ikke stoppe med at græde. Glædestårer. Så selvom 2020 har været hård, vil det blive et særligt år at huske.'

Selvom corona har betydet nedlukning og restriktioner for alle, har 2020 har været et begivenhedsrigt år for Tina Maria, der i 2012 vandt realityprogrammet 'Paradise Hotel'.

Siden har hun levet som blogger, med mere end 200.000 følgere. Men tidligere i år lavede hun en aftale med den amerikanske realitystjerne Kourtney Kardashian om, at Kardashian må dele Tina Maria Hansens Instagram-billeder med sine 92 millioner følgere på det digitale livsstilsmagasin Poosh.

Hun har desuden lanceret sit eget brand, Aurum, der sælger glas og kopper. Og nu er hun og hendes mand på jagt efter en ny bolig.

Sammen har de to skabt rammen om deres familieliv i en gammel mølle i Hundige, som de købte i 2016, men i 2020 solgte de møllen og er nu på jagt efter et nyt hjem til deres voksende familie.