Det er fem år siden, Gorm Wisweh røg ud af 'Vild med dans'.

Men med det samme dengang kunne den 39-årige tv-kok mærke, at han ikke var færdig med at øve trin og svinge med hofterne. Så allerede til en efterfest på danseprogrammet fandt han sig en ny dansepartner, som han har holdt fast i siden.

Hun hedder Mai-Britt og er tidligere danser, og så ledsagede hun Gorm Wisweh til semifinalen i årets 'Vild med dans'.

»Mai-Britt og jeg danser sammen oppe hos Sofie (Dalsgaard, tidligere 'Vild med dans'-danser, red.),« forklarede 'Go' morgen Danmark'-kokken.

Tv-kok Gorm Wisweh med dansepartneren Mai-Britt.
Tv-kok Gorm Wisweh med dansepartneren Mai-Britt. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Vi mødtes til en efterfest på 'Vild med dans', dengang jeg var med. Jeg havde lige danset med Charlotte og lige snakket med Mai-Britt, som kender min ven - lang historie - jeg møder hende i baren og siger: 'Jeg vil gerne gå til dans, men jeg mangler en partner, vil du ikke være med?', og så blev vi enige om, at det var sgu da en skide god idé!«

Siden har parret mødtes jævnligt til dansetimer - og drinks.

»Gorm ville ikke slippe dansen efter 'Vild med dans', og så var jeg bare sådan: 'Så kan du bare danse med mig!', og det er fem år siden nu. Så det holder vi fast i,« forklarede Mai-Britt med et smil.

»Han er blevet bedre - og er helt sikkert bedre efter tre glas vin - men det er mig, der fører,« tilføjede den tidligere danser med et glimt i øjet.

Gorm Wisweh og Sofie Kruuse tilbage i 2016, hvor de dansede sammen i 'Vild med dans'.
Gorm Wisweh og Sofie Kruuse tilbage i 2016, hvor de dansede sammen i 'Vild med dans'. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Derfor har danseparret gjort det til en fast tradition at møde op som publikum i 'Vild med dans'-studiet.

»Man kan kalde det en tidlig julefrokost, hvor vi tager ud og spiser, drikker lidt for meget vin og så tager vi til 'Vild med dans'. Og så drikker vi rigtig meget vin igen bagefter,« sagde tv-kokken med et grin.

Gorm Wisweh nåede selv lige under halvvejs i 'Vild med dans' tilbage i 2016 med danser Sofie Kruuse - der blandt andet fik en del opmærksomhed tre år forinden for sin omdiskuterede tredjeplads i programmet med fodboldlegenden Allan Simonsen.

Privat er Gorm Wisweh gift med hustruen Charlotte Kjeldbjerg, som han har børnene Wilhelm, Rigmor og fem måneder gamle Frigg med.