I sidste uge indrømmede nu tidligere institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld, at hun havde ansvaret for ødelæggelsen af Kunstakadamiets gamle gips-buste af Frederik V. Hun blev bortvist, men skolen har stadig et problem.

I ugens udgave af B.T.s podcast 'Det vi taler om' har panelet endnu engang Weekendavisen-journalist Poul Pilgaard i studiet.

Han har arbejdet på sagen om den ødelagte gips-buste og fortæller i udsendelsen, at selve ødelæggelsen ikke er det vigtige, men det som det symboliserer.

»At en akadamiets egne ledere kan finde på et kursusforløb, der ender med, at man smider noget historisk ud. At hun uimodsagt har fodret de studerende med oplysninger, som de bliver meget forargede over om Danmark som slavenation - og som de unge selvfølgelig labber i sig... Det vigtige er ikke busten, det er hvad, der sker for akadamiet og den identitetspolitiske strømning og krænkelseskultur, der er derinde.«

Poul Pilgaard fortæller videre i udsendelsen, at akadamiets rektor Kirsten Langkilde nu indrømmer, at de har et problem med nogle elever.

»Hun nævner faktisk selv, at der er studerende, som ikke vil være i samme klasse med nogle andre, fordi de har de forkerte holdninger. Man skal have de politisk korrekte holdninger. Man taler om et identitetspoliti, der går rundt og holder øje med, at folk har de rette holdninger, som hvis de ikke har bliver udskammet og slået hårdt ned på.«

Det er i udsendelsens anden time, at Poul Pilgaard udruller sagen om Kunstakadamiet. Hør det hele herunder: