Da Hugo Helmig døde, holdt de fleste medier tæt med informationen, indtil forældrene Thomas Helming og Renée Toft Simonsen selv bekræftede dødsfaldet.

Men ét medie gik enegang og publicerede nyheden midt i andre mediers radiotavshed: Frihedens Stemme, som er ejet af Stram Kurs-leder Rasmus Paludan, der også er ansvarshavende chefredaktør.

Det fik stjerneforældrene til at klage til Pressenævnet.

Klagen gik på, at mediet havde krænket privatlivets fred, da de offentliggjorde Hugo Helmigs død.

Men nu har nævnet afgjort, at der ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Hugo Helmigs forældre klagede til pressenævnet, efter mediet havde bragt artiklen, inden de selv havde meldt dødsfaldet ud.
Hugo Helmigs forældre klagede til pressenævnet, efter mediet havde bragt artiklen, inden de selv havde meldt dødsfaldet ud. Foto: Per Lange
Vis mere

I afgørelsen lægger nævnet vægt på, at Hugo Helmig var en offentlig person, at oplysningen stammede fra en offentlig myndighed, og at oplysningen var korrekt.

Frihedens stemme bragte artiklen om den unge sangers død fire dage efter dødsfaldet, og selvom andre danske medier kendte til det, ventede de på en bekræftelse fra forældrene til Hugo Helmig, inden de beskrev dødsfaldet.

Pressenævnet håndterer klager over medier. I afgørelser, hvor nævnet beslutter at give klageren medhold, skal mediet publicere kendelsen.