»Det var en forelskelse med dilleren, ikke med hjertet. Den diller, som jeg ikke længere kan gøre noget for mig, ud over at tisse.«

Sådan skrev den 86-årige peruvianske forfatter i Nobelprismodtager Mario Vargas Llosa i 2020.

Men nu, efter forfatterens brud med Isabel Preysler, har passagen fra bogen 'Los Vientos' fået fornyet opmærksomhed.

Den 71-årige tv-vært bekræftede onsdag i magasinet Hola, at hun ikke længere danner par med Mario Vargas Llosa.

»Mario og jeg har besluttet at slutte vores forhold definitivt. Jeg ønsker ikke at udtale mig yderligere, og jeg takker venner og medier for at støtte os i beslutningen,« udtalte hun.

Tv-værten og forfatteren har dannet par siden 2015, men foreløbig har Mario Vargas Llosa ikke kommenteret bruddet offentligt.

Og dog.

Siden offentliggørelsen er flere medier nemlig blevet opmærksomme på passagen fra novellen 'Los Vientos', hvor Mario Vargas Llosa fortæller om 'forelskelsen med dilleren'.

Novellen er fiktiv, men handler om en mand, der i sit livs efterår har forladt sin kone for at mærke forelskelsens rus en sidste gang. Og som siden har fortrudt.

Den forladte kone er også fiktiv. Men henleder alligevel tankerne på Mario Vargas Llosas ekskone, den 78-årige Patricia Llosa.

De to var gift i 50 år, men kort efter deres guldbryllup fandt forfatteren sammen med Isabel Preysler, som han havde kendt i årevis. Et forhold, som ekskonen i øvrigt kunne læse om i pressen.

Men det mest interessante i den sammenhæng er dog, at Patricia Llosa også hedder Carmen.

Efter 50 års ægteskab måtte Patricia Llosa læse om sin mand nye kæreste i medierne.
Efter 50 års ægteskab måtte Patricia Llosa læse om sin mand nye kæreste i medierne. Foto: Claudio Bresciani / SCANPIX
Vis mere

Og i 'Los Vientos' lyder det videre:

»Jeg har allerede glemt navnet på den kvinde, for hvem jeg forlod Carmencita. Jeg ville aldrig have hende. Det var en voldsom og flygtig forelskelse. En af de skøre ting, der ødelægger et liv. Mit liv blev ødelagt, da jeg gjorde, hvad jeg gjorde, og jeg blev aldrig glad igen.«

Mario Vargas Llosa har som nævnt ikke udtalt sig om årsagen til bruddet med Isabel Preysler. Men selv fortæller hun til Hola, at hun fik nok af ekskærestens 'ubegrundede' anfald af jalousi.

Anonyme kilder tæt på forfatteren udtaler dog til El Pais, at de blot var vokset fra hinanden.

»De passede bare ikke sammen. Han interesserer sig for kultur, og hun interesserer sig for underholdning,« lyder det.