Han har levet et liv i sus og dus med rockstjerner som Mick Jagger og David Bowie som venner. Og han har selv været en feteret modemand.
Nu har livet dog taget en drejning, og Erik Brandt har skiftet sin kæmpe luksuslejlighed ud med en toværelses beskyttet bolig i Hellerup. Og det er han glad for.
Men selvom han tit omtaler sig selv som en selskabspapegøje, så er det dog ikke, fordi han sidder lårene af sine nye naboer.
»Nej, jeg bryder mig ikke om ældre mennesker,« lyder det fra den tidligere verdensberømte modeskaber, mens han nyder solen på sin nye altan og bliver vartet op af sin personlige assistent Sarah.
»Folk forstår det ikke, men jeg har det jo godt her,« smiler Brandt, der fylder 78 år til oktober.
Han nye liv er en stor kontrast til det gamle. I årtier har den kendte modemand levet i den ene luksusbolig efter den anden. Der var palæet Louiselund i Vedbæk, store villaer i Hellerup og på Østerbro, og så var der dengang i begyndelsen af 1970erne, hvor han med sin nu afdøde kone, Margit Brandt, købte et byhus i New York.
De seneste ti år var hans adresse en kæmpe lejlighed på over 300 kvadratmeter på Esplanaden i Indre København – få hundrede meter fra Amalienborg. Men den var blevet for stor til ham.
»Jeg har haft et sjovt liv. Det findes ikke meget sjovere. Og jeg er ekspert i at købe huse,« griner Erik Brandt.
Alderen har dog efterhånden sat sine spor. Hans bentøj er ikke længere, hvad det har været, og siden forrige år har han været lænket til en kørestol.
»Jeg kommer aldrig til at gå igen, tror jeg. Og det har jeg det ad helvede til med,« siger han på sin sædvanlige bramfri facon og fortæller også, at han er afhængig af hjælp til mange ting
Har du accepteret, at alderen er begyndt at sætte sine spor?
»Nej, det har jeg ikke,« svarer han og tænker et øjeblik.
»Men det er jeg vel nødt til på et tidspunkt. Der er også dage, hvor jeg ønsker, at jeg var død.«
Det er ret hårdt at sige?
»Ja, men det er der. Jeg synes nogen gange, at det er det samme lort, jeg laver hele tiden,« siger han og tilføjer, at han dog har det o.k. med døden.
Er der noget, du føler, at du mangler at opnå?
»Ja, jeg har fået for lidt fisse.«
Jeg har ellers læst, at du har været sammen med 5.000 kvinder? Men det passer måske ikke?
»Jo, det passer meget godt. Det var meget løssluppent dengang,« griner han og lyser op. Han glæder sig også over, at han stadig kan arbejde lidt.
»Uden arbejdet kunne jeg slet ikke klare det. Jeg arbejder med Bahne og to andre,« siger han.
Humøret bliver endnu bedre, når snakken falder på gamle dage. For med det liv, som han har levet, kan han egentlig godt selv forstå, at helbredet efterhånden er begyndt at skrante.
Han var kun 19 år, da han mødte sin store kærlighed, den to år yngre Margit Bjørløw, ved et franskkursus i Gentofte.
Både Margit og Erik Brandt kom fra velhavende familier med rødder i modebranchen. Eriks far ejede konfektionsfabrikken Brandt og Salling, mens Margits far, Sven Bjørløw, ejede et stort velrenommeret garveri.
Den unge Margit Bjørløw, der i 1966 tog efternavnet Brandt, havde et stort talent for mode og uddannede sig inden for skrædderfaget, mens Erik Brandt, der nægtede at studere, af sin far blev sendt i lære i det knap så fine Daells Varehus for at 'lære folk at kende'.
»Det var ad helvede til. De stod jo nede på lokummerne og røg allesammen. Men min far havde ret. Jeg lærte folk at kende,« fortæller Brandt.
Derefter gik turen til først Amsterdam, hvor han videreuddannede sig, og dernæst til Paris, hvor Margit Brandt blev designer for luksusbrandet Balmain og Louis Feraud, og pludselig væltede de sig i nye kontrakter.
Da det gik vildest til, var parret så store navne i modebranchen, at de var kendt over hele verden.
Det førte til vilde fester i New York og venskaber med flere verdensstjerner. Blandt andet ferierede de med både Mick Jagger og David Bowie på den caribiske ø Mustique.
»Der var gang i den. Er du rigtig klog! Vi sov aldrig. Jeg var meget gode venner med David Bowie. Det var jeg sådan set også med Jagger, men Bowie havde en sødere facon efter min opfattelse,« husker Brandt, der også havde en meget kendt ven i Danmark, nemlig prins Henrik.
De mødtes, da de begge godt kunne lide at spille tennis, og venskabet endte med at holde frem til prins Henriks død i 2018. Blandt andet tog de en del til Bali sammen.
»På Bali byggede jeg seks huse, jeg solgte de fem og beholdte det sidste. Der var jeg med prins Henrik ustandseligt. Han elskede at være der, og vi havde det så skægt,« siger han og fortæller, at prins Henrik gerne skrev digte, mens hans selv skrev bøger.
De to venner mødtes helt frem til prins Henriks død to gange om ugen. Den ene dag spiste de frokost på en restaurant nær Erik Brandts hjem, og den anden dag mødtes de typisk på Fredensborg.
»Der er to, jeg savner meget. Den ene er Margit, og den anden er prins Henrik.«
Tabet af Margit Brandt for ti år siden var enormt hårdt for Erik Brandt og førte ham blandt andet ud i et alkoholmisbrug, hvilket også gav ham problemer i forholdet til døtrene Emilie og Julie.
Forholdet er dog siden blevet godt igen, og døtrene besøger ham flittigt i den nye bolig, fortæller Brandt.
»Jeg får besøg hele tiden, så jeg keder mig ikke,« siger han glad og tilføjer, at han også nyder den daglige tur over på den nærliggende kirkegård, hvor både Margit Brandt og hans forældre ligger begravet.
Og selvom alderen trykker lidt, betyder det ikke, at der ikke er plads til lidt lir. Erik Brandt håber, at han snart kan komme en tur til Mallorca, hvor han skal besøge sin gode ven, galleriejeren Jacob Asbæk.
»Jacob har et fantastisk sted, og han er jo konge på Mallorca,« siger Brandt og tilføjer:
»Men jeg skal lige have fundet en, der kan passe mig dernede først. Det er bagsiden af at være blevet gammel.«
