I en podcast afslører Emil Thorup, at han igen har fundet kærligheden.

Det gør han over for sin ven og kollega Thomas Skov i parrets podcast: 'Livet ifølge Emil og Thomas.'

Her er det dog ikke meget, tv- og radioværten vil sige om sin nye kæreste.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Emil Thorup om det nye forhold, men han er i skrivende stund ikke vendt retur.

Sidste gang Emil Thorup stod frem med en kæreste, dannede han par med Klara Nygaard.

Efter seks år afsluttede de forholdet, og på Instagram fortalte han, at det var et helt stille og roligt brud.

»Jeg tror bare, at man må acceptere, at alting har en ende. Det er at kunne se hvornår, der er kunsten,« skrev han i 2021 på Instagram om bruddet med sin 14 år yngre kæreste.

Til B.T. fortalte han, at de to havde det fint, efter forholdet var forbi.

»Vi ses jo stadig som venner. Selv vores familie og venner er overraskede over, hvor godt det er gået. Man kniber sig selv lidt i armen over, at der endnu ikke er én, der er helt ulykkelig eller har fundet en ny. Det kan være, at der kun går kort tid, før filmen knækker, men indtil videre er det er gået rigtig fint,« lød det fra tv-værten.