Den 23-årige pornostjerne Lily Phillips har trukket mange overskrifter, efter en 50 minutter lang dokumentar blev lagt på YouTube tidligere på måneden, der dokumenterede Phillips forsøg på at knalde 100 mænd på én enkelt dag.
Hele seancen blev sendt live på hendes Only Fans-profil og var tilrettelagt således, at i alt 101 mænd mødte op én efter én ved den samme lejlighed, hvor pornostjernen befandt sig.
Nu kan engelske Daily Mail afsløre, at det ikke foregik i Lily Phillips egen lejlighed, men i en Airbnb-lejlighed i det eksklusive London-distrikt Notting Hill.
Og Airbnb-ejerne vidste tydeligvis ikke, hvad lejligheden skulle stå model til i udlejningsperioden, fortæller værten Carol til mediet.
»Desværre vidste vi ikke noget om, hvad hun havde lavet i lejligheden, og der var ingen tegn på noget i lejligheden, da hun gik,« siger hun og fortsætter:
»Vi fandt først ud af det for et par dage siden. Vi har ikke yderligere kommentarer.«
Daily Mail beretter, at Lily Phillips har tjent to millioner engelske pund svarende til knap 18 millioner danske kroner på pornohjemmesiden OnlyFans.
Udfordringen om at have sex med 100 mænd er ifølge Lily Phillips selv blot opvarmning, inden hun i januar skal forsøge at have sex med svimlende 1000 mænd på blot 24 timer.