Tirsdag kunne flere internationale medier berette om, at verdensstjernen Paris Hilton var blevet gravid – heriblandt Page Six.

Nyheden viser sig dog ikke at være sand. Det fortæller hovedpersonen selv i sin egen podcast 'This is Paris'.

»Jeg vågnede op til omkring 3.000 beskeder. Alle ønskede mig tillykke med graviditeten og skrev, at de var glade på mine vegne. Jeg har hørt fra folk, jeg ikke har hørt fra i flere år,« siger hun i podcasten.

Hun fortæller dog, at det er rigtigt nok, at hun ønsker at blive gravid. Tiden er bare ikke inde lige nu.

US media personality Paris Hilton attends the 21st Annual InStyle And Warner Bros. Pictures Golden Globe After-Party in Beverly Hills, California on January 5, 2020. Jean-Baptiste LACROIX / AFP
US media personality Paris Hilton attends the 21st Annual InStyle And Warner Bros. Pictures Golden Globe After-Party in Beverly Hills, California on January 5, 2020. Jean-Baptiste LACROIX / AFP Foto: Jean-Baptiste LACROIX
Vis mere

Hilton ved ikke, hvordan rygterne er startet, men hun har en idé.

»Jeg går ud fra, at det handler om min pushup-bh fra min nye kollektion. Jeg havde den på til en middag med min forlovede Carter, hvor jeg blev fotograferet, og så er rygterne startet. Folk laver altid rygter. Jeg er meget vant til det,« siger hun og påpeger, at hun er træt af at stå model til falske rygter og historier.

I starten af året blev Paris Hilton forlovet for tredje gang, da hun gav sit ja til entreprenøren Carter Reum.

De har da også fra start af været åbne om, at de ønskede at stifte en kernefamilie med børn.

Ifølge den 40-årige verdensstjerne bliver det dog først i 2022, at det kommer til at ske. Så fans verden over må væbne sig med lidt tålmodighed.