Det begyndte med en manglende arving og en grevesøn, der var rejst til USA, men endte i 60 års strid og en anden greve, der blev smidt ud af sit slot.
I forbindelse med familiestridighederne på Valdemars Slot kaster B.T. et blik på de mange dramaer på danske godser. Her er historien om en af de største og længste ballader i en af de fineste adelige familier.
Balladen foregik i mere end 60 år i det sydsjællandske på Gisselfeld Slot mellem Haslev og Næstved og sluttede først for få år siden efter en bizar retssag.
Slottet har været i den adelige familie Danneskiold-Samsøes eje i mere end 300 år, og grevefamilien ses som noget af det fineste adel i Danmark med tætte forbindelser til Kongehuset. Men efter Anden Verdenskrig gik det pludselig helt galt, da der manglede en nær arving.
»Det var en voldsom familiestrid, hvor de allesammen til sidst hadede hinanden, og det kulminerede, da grev Erik til sidst blev smidt ud af sit slot,« fortæller tidligere B.T.-journalist og redaktør Bjørn Westergaard, der fulgte sagen i mere end 20 år.
Balladen på Gisselfeld er ikke enestående. Rundt omkring på danske godser er flere adelsfamilier kommet op at toppes om alt fra gamle testamenter til tæpper og økonomi.
Konkursadvokat Morten Bjerregaard fra Bjerregaard Advokatfirma har set flere af den slags sager og sammenligner med de familiefejder, man også ser i familieejede virksomheder. Han mener, at det handler om, at godsejerne ofte bliver valgt ud fra tilfældigheder frem for evner.
»Godserne kendetegnes ved, at ting går i arv. Folk sidder der, fordi de har arvet, og ikke fordi de har de rette kompetencer,« siger han og tilføjer:
»Som insolvensadvokat ser vi oftere flere problemer i familieejede virksomheder, end når partnere har valgt at arbejde sammen af forretningsmæssige grunde.«
Tilbage til balladen på Gisselfeld, der senest så dagens lys i 2016 og 2017, hvor en greve og komtesse slæbte en kusine i Østre Landsret for endnu en gang at få opklaret, hvem der havde retten til bo på og bruge det kendte gods.
Forud var en lang strid, der begyndte i 1945, da den daværende lensgreve, Aage Danneskiold-Samsøe, døde. Han havde kun en datter, men ifølge et ældgammelt testamente havde mænd arveret foran kvinder.
Men den nærmeste mandlige arving i den store familie, der nedstammer fra Christian den 5. og Sophie Amalies uægte søn, Christian Gyldenløve, boede i USA. Arvingen, grev Sophus, blev dog hentet hjem fra udlandet, overtog slottet og ville videregive det til sin søn.
Men sønnen ville ikke have slottet. Og så begyndte en af de nok største slåskampe i en dansk adelsfamilie.
Familiens forskellige grene var uenige om, hvem der skulle arve slottet. Valget faldt i første omgang på grev Christian Danneskiold-Samsøe, der var journalist.
Han var ifølge Bjørn Westergaard kendt som 'fattiggreven', da han ikke var særligt velhavende. Og det huede tilsyneladende ikke en anden gren af familien, familien Lassen, at den fattige greve satte sig på familieslottet.
Stridighederne blev dog kun værre, da grev Christian efterfølgende gav slottet videre til sin søn, grev Erik Danneskiold-Samsøe. Bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond, der ejer godset, var ikke tilfreds med den måde, som grev Erik drev godset på, og suspenderede ham i 1997 fra posten.
I den forbindelse tilbød man at indsætte hans datter som overdirektør for slottet i stedet, men greven var angiveligt så vred, at han sagde nej og henviste til et 300 år gammelt testamente, hvori det stod skrevet, at mandlige efterkommere kom forud for kvindelige.
Derfor mente han, at det var hans bror Ulrik, der skulle arve slottet.
Men sådan gik det ikke. For det gamle testamente blev ikke anerkendt, og da grev Eriks datter, Erica, afslog tilbuddet, blev i stedet hans storesøster tilbudt stillingen som overdirektør.
Hun sagde nej, og så gik tilbuddet videre til den ældste af hendes døtre, Helene Danneskiold-Samsøe, der takkede ja.
Det førte til en lang, speget retssag om grevens ret til slottet, men Erik Danneskiold-Samsøe tabte sagen og måtte flytte ud af Gisselfeld, mens hans niece blev den nye overdirektør.
I mellemtiden havde Erik Danneskiold-Samsøe og hans datter fortrudt, at hun havde afvist at bliver overdirektør for slottet. De besluttede derfor endnu en gang at få slottet tilbage i deres gren af familien.
Det skete i 2016, da Erica Danneskiold-Samsøe sammen med sin farbror Ulrik Danneskiold-Samsøe sagsøgte Helene Danneskiold-Samsøe. De to mente, at hun uberettiget var blevet tilbudt slottet, da det var i strid med et gammelt testamente.
Men blot en måned senere var også den kamp tabt. For Østre Landsret afviste af afgøre familiestriden, og derved blev Helene Danneskiold-Samsøe på sin post som overdirektør med brugsretten til slottet.
Erik Danneskiold-Samsøe flyttede efterfølgende til en lejet lejlighed i Lübeck i Tyskland.
B.T. har forsøgt at komme i kontakt med Helene Danneskiold-Samsøe og Erik Danneskiold-Samsøe, men det er ikke lykkedes.
