»Man frygter jo, at man bliver den næste Kim Wall, man frygter jo – altså, nu siger jeg det jo bare – at man bliver den kvinde, som det næsten aldrig sker for, men det gør det alligevel med – whatever – en til to om året, som bliver sprættet op med en kniv og får skåret indvoldene ud.«

Sådan lød det onsdag morgen fra radioværten JoJo i 'Go' morgen P3', hvor man satte fokus på kvinders utryghed med at gå alene på øde steder.

Efter det brutale drab på den britiske Sarah Everard i London, der på vej hjem fra en veninde for nylig forsvandt og senere blev fundet dræbt i en skov, har kvinder verden over sat gang i bevægelsen #textmewhenyougethome (skriv til mig, når du kommer hjem, red.).

Og ud fra reaktionerne kan man se, at mange kvinder er utrygge ved at færdes alene ude om aftenen.

Det, der er mest risikabelt for dig som kvinde, er, at du faktisk bliver udsat for overgreb af en, du kender

Den følelse kender JoJo – der har det borgerlige navn Maria Josefine Konstantin Madsen – også.

Faktisk er hun så bange, at hun ofte vælger at tage bilen, da hun ikke tør cykle de tre minutter på arbejde ud til DR Byen, når hun møder før klokken 6 til sine tidlige morgenvagter.

»Det, jeg er bange for, hvis jeg skal være helt ærlig, er, at der kommer nogen og tager mig. At der kommer nogen og slår mig ihjel. Og så tror jeg, at det bliver værre om morgenen, for alle mennesker ligger og sover, så hvis der kommer nogen og gør mig noget, så er der måske ikke nogen, der opdager det,« uddyber 33-årige JoJo over for B.T.

For at lægge en dæmper på frygten har hun derfor sin kæreste i røret, hvis hun vælger at cykle på arbejde:

JoJo hedder i virkeligheden Maria Josefine Konstantin Madsen.
JoJo hedder i virkeligheden Maria Josefine Konstantin Madsen.

»Jeg ringer ham op, inden jeg går hjemmefra. Han tager telefonen og lægger den med højttaleren slået til og sover videre. Men så ved jeg, at jeg har ham i røret, når jeg cykler,« siger hun og forklarer, at vejene er forholdsvis øde på det tidspunkt. Desuden cykler hun over en øde parkeringsplads, som også gør hende ret utryg.

JoJo er ikke alene med sin frygt. På de sociale medier har kvinder blandt andet fortalt, at de tager en hætte over hovedet, skjuler deres lange hår eller tager flade sko på, hvis de går ud om aftenen, for at ligne mænd og for at kunne komme hurtigere væk fra en potentiel overfaldsmand.

På 'Go' morgen P3', hvor man i flere dage sætter fokus på problemet, fortalte Ingrid Soldal Eriksen, der er analytiker fra Det Kriminalpræventive Råd, at der rent statistisk ikke er nogen grund til en stor frygt blandt kvinder.

Ud af de 11.400 voldtægter eller voldtægtsforsøg, der ifølge Det Kriminalpræventive Råd finder sted hvert år, bliver langt de fleste begået af personer, som kvinderne kender i forvejen. 'Kun' i 28 procent af tilfældene var gerningsmanden ukendt for kvinderne.

»Det, der er mest risikabelt for dig som kvinde, er, at du faktisk bliver udsat for overgreb af en, du kender,« forklarede Ingrid Soldal Eriksen i programmet. Hun forklarede desuden, at gerningsstedet i de fleste tilfælde er en privat bolig.

Men selvom statistikken altså ikke taler for stor sandsynlighed for et overfald af en tilfældig gerningsmand på en øde vej, så gør det ikke JoJos frygt mindre.

»Jeg ved jo godt, at det ikke er noget, der sker for alle, men det sker jo for nogen. Og det er jo det, jeg egentlig er bange for – at blive den ene. Og derfor hjælper tallene mig egentlig ikke så meget,« siger hun og tilføjer, at hun godt ved, at hendes frygt er irrationel:

»Det er svært nogle gange at sætte ord på, hvorfor man er bange, men dybest set, så tror jeg, at det er en grundlæggende angst for at blive slået ihjel eller dø.«

Selvom statistikken ikke hjælper JoJo, så mener hun, at der kan gøres andre ting, så hun og de mange andre bange kvinder kan færdes mere trygt omkring i de øde timer.

»Når jeg taler med venner og kolleger, så kan jeg se, at det er en følelse, som de fleste kvinder kender til, så jeg synes, at bare det, at vi taler om det nu, gør, at vi allesammen bliver bevidste om, at det her er en ting. Så det, synes jeg, er første skridt,« siger hun og fortsætter:

»Og når vi nu ved, at gadebelysning og flere mennesker på gaden virker, så kan vi gøre, som vi også har gjort i programmet i dag, hvor vi har talt med en borgmester om det og i morgen vil tale med justitsministeren om det.«