Den danske stjerne-dj og producer Faustix, har aflyst sin optræden lørdag aften på den indonesiske ø Bali. 

Aflysningen skyldes en nødsituation i familien, lyder det i en 'story' på Fautix' Instagram. 

Faustix, som bærer det borgerlige navn Morten Brangstrup Olsen, skriver i storien:

'Det knuser mit hjerte, at jeg må melde ud, at jeg ikke vil kunne optræde på ShiShi Bali på grund af en nødsituation i familien.'

'Familien er nødt til at komme først lige nu, og jeg sætter stor pris på jeres kærlighed og forståelse. Jeg lover, at jeg snart er tilbage.'

I starten af oktober kom det frem, at Faustix og hans nu tidligere kone, influenceren Irina Olsen, var gået fra hinanden efter længere tids spekulationer. De har to børn sammen.