Han måtte officielt kappe båndet til sin gode ven prins Henrik efter et større stormvejr i medierne og forlod siden Danmark til fordel for en luksusfarm i Afrika. Men en dramatisk plyndring satte en stopper for det eksotiske eventyr.
Jan Bonde Nielsen er en af Danmarks mest kontroversielle erhvervsmænd. Og nu er han vendt tilbage til Afrika for at passe sin voksende forretning. Det afslører han til Finans.
»Hvad søren skulle jeg lave i London. Gå i teatret og spille golf? Jeg spiller ikke golf,« lyder det fra manden, der efter tre år i England vendte tilbage til Afrika – nærmere betegnet en udstykket grund fra den danske forfatter Kare Blixens tidligere farm uden for Kenyas hovedstad, Nairobi.
Jan Bonde Nielsen var manden, som i 1980erne blev synonym med det store skibsværft B&Ws konkurs og lukning og en efterfølgende lang politi- og retssag.
Han blev først dømt og siden frifundet, og efterfølgende har han opbygget og skjult en formue af ukendt størrelse gennem de år, der er gået, siden han flyttede fra Danmark til England.
I mange år holdt Jan Bonde Nielsen sig uden for de danske mediers søgelys, indtil han i 2015 besluttede sig for at give sit første interview i 29 år til et dansk medie.
Her fortalte den dengang 77-årige Bonde Nielsen til Politiken, hvordan han havde opbygget en skyggeøkonomi i udlandet, som var beskyttet og gemt væk for kreditorer, hvis han skulle komme i vanskeligheder.
Formuen var blandt andet opbygget på ejendomshandel i Afrika og på investeringer i olieindustrien i den tidligere sovjetstat Georgien.
»Jeg havde helt fra begyndelsen herovre et officielt setup – og ved siden af det en familiefond, som ingen kender noget til. Det, du gør, er, at du laver en familiefond, som nogen sætter op for dig, og hvor alle i familien kan tilgodeses med fondens midler, undtagen mig selv. Jeg kan ikke selv have adgang til midlerne, hvis det skal have effekt,« forklarede han dengang
Han ønskede dog ikke at oplyse om formuens størrelse.
Efterfølgende har man ikke hørt meget til Bonde Nielsen, indtil han i anledning af sin 85-års fødselsdag lod sig interviewe af Finans.
Men historien om Jan Bonde Nielsen starter et helt andet sted. Nemlig da han som ung gartner kom ind i de rige og kongelige kredse, da han i 1964 blev gift med FLSmidth-arvingen Margrethe Foss.
Foss-familien havde tætte forbindelser til Kongehuset, og hurtigt kom Jan Bonde Nielsen ind i det gode selskab. Han blev venner med prins Henrik, og de to hyggede sig gevaldigt i hinandens selskab.
Ifølge Jan Bonde Nielsen var Dronningen glad for deres venskab:
»Hun (dronning Margrethe, red.) var lykkelig, for nu var der endelig et ordentligt menneske i hans (prins Henriks) omgangskreds, ikke. Han var med mig alle mulige steder. Men hende – vi havde mange sjove samtaler. Alene. Hun var sgu glad for mig,« fortalte han i 2016 i bogen ‘Jan Bonde Nielsen: Afsløret’.
Men det gode venskab sluttede – i hvert fald officielt, da Bonde Nielsens skibsværft B&W, som han havde købt en bestemmende aktiepost i, gik ned med et brag. Jan Bonde Nielsen blev erklæret personlig konkurs.
I 1982 blev han tiltalt for mandatsvig i forbindelse med en aktieoverdragelse.
Bonde Nielsen blev først kendt skyldig og efterfølgende frifundet – blandt andet, fordi han var flyttet til London og ikke kunne kræves udleveret. Dermed kunne sagen ikke komme for landsretten, og i 1995 opgav anklagemyndigheden at anke sagen.
Trods frikendelsen var det alligevel for meget skandale til, at han i offentligheden kunne blive ved med at være ven med prins Henrik.
Men i virkeligheden fortsatte venskabet bag kulissen, har Michael Teschl, der har skrevet bogen 'Jan Bonde Nielsen: Afsløret', tidligere fortalt til B.T.
I 1980 blev Jan Bonde Nielsen gift anden gang – med Lone van Hauen fra den kendte københavnske bagerfamilie, der ligeledes har et tæt forhold til Kongehuset.
At venskabet til Kongehuset bestod, kunne blandt andet ses, da kronprinsparret lånte Bonde Nielsens farm Oldonyo Laro i Kenya til deres bryllupsrejse i 2004.
Ifølge Teschl har Bonde Nielsen gennem årene lavet en masse tvivlsomme forretninger, der har bragt ham ud i forskellige retssager.
»Der er intet, der tyder på, at han er noget, der ligner en milliardær. I 2009 forklarede han i retten, at hans formue ikke var større end nogle hundrede tusinde. Researchen viser, at han jævnligt fattes penge og typisk investerer for andre folks penge,« har Teschl tidligere udtalt til B.T.
Blandt de sager, der er endt i retten, er sagen om hans luksusresort Oldonye Laro, som han ejede sammen med sin forretningspartner, sydafrikanske Hermanus Steyn.
De to partnere, der i to årtier havde taget imod turister, som de havde fløjet rundt i helikopter og sendt på safari, var kommet så meget på kant med hinanden, at Steyn havde stævnet Bonde Nielsen.
Og det blev ikke bedre, da Bonde Nielsen i 2014 måtte forlade Afrika, efter han blev udsat for en plyndring, hvor 300 masaier dukkede op på hans farm med machete og spyd.
Men efter tre års eksil i London vendte Bonde Nielsen altså tilbage til Afrika, hvor han atter plejer sine forretninger. Og afventer, at en retssag mod den tidligere forretningspartner begynder til september.
