Dansk musiker død af kræft
Musikeren havde været syg med cancer gennem en længere periode.

Musikeren havde været syg med cancer gennem en længere periode.

Forsangeren i bandet Kollapse, den 39-årige sociolog Peter Clement Lund, er død af kræft. Det oplyser familien på Instagram, hvor de deler et citat fra sangeren:
'Jeg har levet et godt liv – lad mig leve videre i jeres hjerter.'
Hvornår bisættelsen finder sted, vil først blive offentliggjort senere.
For få dage siden medvirkede Peter Clement Lund i heavy metal-podcasten 'Sort Søndag'. Her fortalte han åbent om sit liv, og hvordan han snart skulle tage afsked med sin kone og deres tre børn.
Gennem hele sit sygdomsforløb har musikeren været hudløst ærlig omkring sin kræftdiagnose. Han har blandt andet talt med sin ven og kollega, Svend Brinkmann, i radioprogrammet 'Brinkmanns Biks'.
Bandet Kollapse har ligeledes lagt en hyldest op til deres nu afdøde forsanger.