Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, har tabt i underkanten af 35 millioner det seneste år.

Det er i firmaet Wildland Ltd, at Anders Holch Povlsen har oplevet tabet, som han ejer sammen med sin kone. Det skriver Daily Record og The Times.

Wildland Ltd er Skotlands største naturreservat, hvor gæster kan alt fra at vandre i den skønne natur til at fiske i en af reservaternes søer.

I det forgangne år har der dog været meget få gæster grundet den globale situation med corona, hvilket har kostet på virksomhedens indtjening.

»På trods af vanskelige handelsforhold i det forløbne år forårsaget af pandemien har vi gjort og fortsætter med at gøre gode fremskridt med vores centrale bevaringsmål, samtidig med at vi fortsætter med at investere stærkt i infrastruktur og udvikling i vores gæstfrihedstilbud,« udtaler Wildland Ltd's administrerende direktør, Tim Kirkwood, om den nuværende situation.

Samlet set ejer Anders Holch Povlsen og hans hustru Anne 221.000 hektar jord på tværs af flere højlandsgodser. Det betyder, at de er det par, der ejer flest kvadratkilometer jord i Skotland.

Foruden Wildland Ltd er Anders Holch Povlsen ejer af Bestseller Group, der har kendte tøjbrands som Vero Moda og Jack & Jones.

Derudover er Holch Povlsen storaktionær i online tøjvirksomhederne Asos og Zalando.