Skuespilleren Ryan Grantham var godt i gang med at skabe sig en karriere som skuespiller, da han i 2020 slog sin mor ihjel ved at skyde hende med en riffel.

Højesteret i British Columbia, Canada er netop nu i gang med at finde ud af, hvad straffen for forbrydelsen, som den 24-årige skuespiller har erklæret sig skyldig i, skal være.

Her blev to psykiatriske reporter også fremlagt, og de afslørede, at Ryan Grantham slog sin mor ihjel for at skåne hende for at opleve de fremtidige forbrydelser, han havde tænkt sig at begå.

Skuespilleren havde nemlig planer om at dræbe Canadas premierminister, Justin Trudeau. Det havde han blandt andet skrevet i sin dagbog, som der blev læst uddrag op af i retten.

Det skriver CBC News.

Dagen efter han havde slået sin mor, 64-årige Barbara Waite, ihjel, pakkede han sin bil med tre pistoler, ammunition, 12 molotovcocktail, campingudstyr og et kort med vejvisning til Rideau Cottage i Ottawa, hvor Justin Trudeau siden 2015 har boet med sin familie.

Han lod sin døde mor ligge huset og begav sig ud på den 50 timer lange køretur, men undervejs besluttede han dog for at melde sig selv til Vancouver Politi.

Det var søsteren, Lisa Grantham, som fandt morens lig.

I retten kom det også frem, at skuespilleren led af klinisk depression i månederne op til drabet på moren.

Ryan Grantham har spillet skuespil siden, han var ni år gammel og havde roller i film som 'Diary of a Wimpy Kid' og serier som 'Riverdale' og 'Supernatural'.