De falder som fluer i Frankrig. Ikke på grund af covid-19-pandemien. Men noget langt mere betændt. Incest.
»Jeg begik fejl i min vurdering af sagen,« lød det forleden fra den seneste, som blev tvunget til at trække sig fra en prestigefyldt post, 51-årige Frédéric Mion. I dette tilfælde posten som øverste chef for landets fineste læreanstalt for samfundsvidenskab.
Men også ministre, embedsmænd og prominente personer inden for den franske kulturelite har måttet vinke farvel til topstillinger i samfundets øverste lag.
Alt sammen på grund af én kvinde.
Camille Kouchner er en velrenommeret advokat, som hele sit liv har tilhørt det gode borgerskab i Frankrig.
Hendes far var medstifter af Læger uden Grænser og har været minister under Nicolas Sarkozy. Hendes mor var universitetsprofessor. Hendes stedfar har bestridt adskillige topstillinger og tilhørte en eksklusiv klub for den franske elite. Han var sådan én, hvis ord vejede tung i debatten.
Det gør de ikke længere.
For i starten af januar udgav Camille Kouchner den bog, som har sat en lavine i gang i Frankrig.
'Den store familie' hedder den og afslører, at netop stedfaren gennem en årrække seksuelt misbrugte hendes tvillingebror, som var 13, da overgrebene startede. Og at utallige både familiemedlemmer og nære intellektuelle venner fra den franske elite var bekendt med det. Uden at nogen greb ind.
»Der var ingen vold. Din bror var aldrig udsat for tvang. Min mand gjorde intet forkert. Det er din bror, der har bedraget mig,« lød moderens reaktion, da Camille Kouchner år senere konfronterede hende med det.
Netop den stiltiende accept af overgrebene, som var det en menneskeret at misbruge mindreårige, har fået debatten til at eksplodere i Frankrig.
Under hashtagget #metooinceste har tusindvis delt deres historie om overgreb inden for hjemmets fire vægge. Hjerteskærende og barske historier. Som i tweetet herunder. 'Hjælp mig', skrev det dengang femårige offer på en tegning.
Og det er kun toppen af isbjerget. En nylig undersøgelse har vist, at hver tiende franskmand har været udsat for incest, og at det foregår i alle sociale lag.
»Det er elefanten i rummet, som ingen vil se,« som præsidenten for organisationen Facing Incest for nylig har udtalt.
Men det er altså i kultureliten, at bølgerne går højest. Og måske med god grund.
Franskmænd har altid været livsnydere. Hyldet for deres store armbevægelser og frisind. Og hvor frit det sind var, er der i kultureliten mange eksempler på.
Tilbage i 1978 flygtede filminstruktør Roman Polanski efter voldtægt af en 13-årig hjem til Frankrig fra USA. Ingen løftede et øjenbryn. Tværtimod blev han nærmest hyldet som en helt ved hjemkomsten og er utallige gange blevet forsvaret.
I 1985 udgav den populære sanger Serge Gainsbourg nummeret 'Un zeste de Citron', en titel, der umiddelbart blot betyder 'citronskal', men rimer rigeligt på incest.
En skjult betydning, der blev forstærket af, at hans 12-årige datter Charlotte Gainsbourg medvirkede på nummeret og sang om en umulig kærlighed mellem en voksen og hans barn.
Mens såvel Serge Gainsbourg som hans datter har forsvaret sangen og kaldt den 'en provokation', er den i tråd med det frisind, der har hersket i de kredse.
Få år forinden sendte en gruppe venstreorienterede intellektuelle således en skriftlig anmodning om en lovændring. De ønskede den seksuelle lavalder sænket til 13 år.
Blandt underskriverne var Camille Kouchners biologiske far, den berømte filosof Jean-Paul Sartre, og hans livsledsagerske, forfatter og feminist Simone de Beauvoir.
Et andet eksempel er forfatteren Gabriel Matzneff, som nærmest advokerede for pædofili og gennem flere årtier blev hyldet for åbent at tale og skrive om at have sex med otteårige drenge i Filippinerne og om at forfølge teenageskolepiger i Paris.
Så skrev et af hans ofre en bog, og sidste år blev Matzneff dømt for aktivt at promovere pædofili.
Måske var det den sag, der gav de første skælv. Men nu brager lavinen ind over Frankrig og trækker den ene prominente person efter den anden med sig, i takt med at vidnesbyrdene fra ofrene vælter frem.
Bylden er sprunget op, og årtiers skam og skyld er brudt.
»De vil aldrig føle sig alene igen,« sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, i januar. Og har tænkt sig at holde ord.
Kilder: NY Times, The Guardian, Berlingske
