»Datoen for den store dag er blevet sat!«

Således skriver Britney Spears' forlovede gennem de sidste otte måneder, Sam Asghari, i en story på Instagram.

Den 28-årige personlige træner og skuespiller røber dog ikke, hvornår den store dag er – og det kommer offentligheden også først til at vide på bagkant, forklarer han.

»Ingen vil vide det før dagen efter,« skriver han til et billede, hvor han og hans 12 år ældre popstjernekæreste kysser og viser forlovelsesringen frem.

Britney Spears har ikke på udvælgelsen af datoen, men i et opslag på Instagram kan man se, at hun ikke ligger på den lade side med bryllupsforberedelserne.

Her viser hun nemlig sløret frem til sin bryllupskjole – som katten Wendy har fået lov at traske rundt på.

Det kommende bryllup bliver tredje gang, at Britney Spears går op ad kirkegulvet.

I januar 2004 blev hun gift med sin barndomsven Jason Allen Alexander i Las Vegas. Ægteskabet blev dog annulleret allerede 55 timer senere.

I juli 2004 blev hun forlovet med danseren Kevin Federline, som hun havde mødt tre måneder forinden.

De to holdt en bryllupsceremoni i september 2004 og blev officielt gift i oktober 2004.

Ægteskabet varede i knap tre år, og parret fik sønnerne Sean Preston og Jayden James sammen.

I 2016 mødte Britney Spears så sin kommende mand Sam Asghari, da han var med til at optage musikvideoen til popstjernens sang 'Slumper Party'.