Den 83-årige Bill Cosby håber på at vende tilbage til comedy-industrien, efter han blev løsladt fra fængsel i onsdags.

Det skriver Fox News, der har talt med Cosbys talsperson, Andrew Wyatt.

»Han vil gerne tilbage på scenen før eller siden,« fortæller Wyatt til mediet.

Han beretter desuden om, hvordan 'The Cosby Show'-skuespillerens første timer uden for fængslet var.

Bill Cosby bliver budt velkommen hjem onsdag lokal tid.
Bill Cosby bliver budt velkommen hjem onsdag lokal tid. Foto: MARK MAKELA
Vis mere

Cosby tog med det samme ned på sit lokale pizzeria i Philadelphia, hvor han nød sin yndlingspizza, fortæller Wyatt.

Efter pizzabesøget tog Cosby tilbage til sit hjem, hvor han sammen med sine nærmeste blev oppe til langt ude på natten. Her havde de en fest og grinede en masse, ifølge Wyatt.

Cosby har i de seneste dage kunne læse voldsomme ytringer om ham og om beslutningen at løslade ham efter i onsdags.

Blandt andet har skuespillerinden Amber Tamblyn, der er kendt for at være en af foregangskvinderne i #MeToo-bevægelsen, været ude med et langt skriv på de sociale medier, hvor hun fortæller om sin forargelse over Cosbys løsladelse.

Bill Cosby is greeted outside his house after Pennsylvania's highest court overturned his sexual assault conviction and ordered him released from prison immediately, in Elkins Park, Pennsylvania, U.S. June 30, 2021. REUTERS/Rachel Wisniewski TPX IMAGES OF THE DAY
Bill Cosby is greeted outside his house after Pennsylvania's highest court overturned his sexual assault conviction and ordered him released from prison immediately, in Elkins Park, Pennsylvania, U.S. June 30, 2021. REUTERS/Rachel Wisniewski TPX IMAGES OF THE DAY Foto: RACHEL WISNIEWSKI
Vis mere

Ifølge hans talsperson, Andrew Wyatt, er det dog ikke noget, Cosby har lagt mærke til eller hørt om.

Den 83-årige skuespiller blev i 2018 dømt for overgreb på en ansat ved Temple Universitet, som han også bedøvede.

Cosby har afsonet to år af sin dom, der kunne vare fra tre til ti år.

I alt havde omkring 60 kvinder anklaget den 83-årige Cosby for at have udsat dem for seksuelle overgreb.

Mange af sagerne var dog juridisk forældet, og sagen i Pennsylvania var derfor den eneste, som førte til en strafferetlig behandling.