Tilsyneladende er der endnu en gang knas i forholdet mellem Tori Spelling og Dean McDermott.

I hvert fald bekræfter Tori Spelling, at det ikke helt kører som ønsket i ægteskabet, og at de for nuværende ikke engang sover sammen.

Det gør hun i talkshowet 'Jeff Lewis Live'.

Til spørgsmålet, om parret har det godt i sit ægteskab, svarede Spelling:

»Ved du hvad? Lige nu sover jeg sammen med mine hunde og børn. Dean sover i et andet rum.«

Værten Jeff Lewis kunne ikke tro sine egne ører, da han hørte den triste nyhed. Han havde for kort tid siden spurgt Spelling ind til forholdet, hvortil hun havde fortalt, at det gik godt mellem skuespillerparret.

»Det var en løgn,« sagde Tori Spelling ganske tørt nu om det postulat i talkshowet.

Hende og Dean McDermott har tidligere været i forholdsproblemer, efter McDermott havde været hende utro på en forretningsrejse. Noget, de snakkede åbenhjertigt om i deres tv-show 'True Tori'.

Her fulgte man også parret igennem et længere parterapiforløb, der resulterede i, at parret genfandt gnisten og startede på en frisk.

Nu tyder alt dog på, at den gnist har set bedre dage.

Parret kunne ellers fejre 15 år som mand og kone i maj.