»Jeg har været sindssygt frustreret og helt vanvittigt gal. Men nu har jeg sluppet det. I stedet vil jeg bare appellere til, at vi tænker os om.«

Ordene kommer fra Annemette Voss. Hun har noget på hjerte. En appel. Hun beder om, at vi alle tænker os ekstra godt om i en tid, hvor covid-19 hærger.

»Jeg har oplevet flere, der er taget ned for at blive testet og så har opført sig, som om der intet var galt, indtil de havde fået svar,« fortæller hun om baggrunden og kommer så med sit budskab:

»Jeg synes ærlig talt, at det er uansvarligt, og at familier bør isolere sig, indtil der er svar. Risikoen for, at man har corona, er stor, nu hvor smitten er så voldsom.«

'Bagedyst'-vinderen er selv i isolation i øjeblikket. Ikke, fordi hun er konstateret smittet, men fordi hendes børn har været i nærkontakt med et familiemedlem, der er.

Indtil de er blevet testet negative tre gange, er hun og børnene således fanget inden for Charlottenlund-hjemmets mure.

»Det har ramt os mega uheldigt. Jeg har selv hovedpine og to diskusprolapser i øjeblikket, men jeg kan ikke få hjælp lige nu, hvor jeg har allermest brug for det.«

»Man står pludselig i en uheldig situation. Jeg er helt alene med børnene, det koster arbejde, penge og energi. Og det sidste havde jeg ikke i forvejen på grund af min ryg.«

Annemette Voss beskriver situationen som 'pissehård', men er også meget bevidst om at få det bedste ud af det.

Hun er da heller ikke ude efter folks medlidenhed. Det er ikke derfor, hun råber op.

»Jeg skal ikke pibe. Jeg er okay. Jeg vil bare gerne give et virkelighedsbillede – for det er voldsomt at måtte isolere sig.«

Annemette Voss er gift med Micky, som ikke nåede at være i kontakt med børnene. Derfor går han fri af isolation. Hvilket jo er godt, men:

»Lige nu kigger jeg ind i, at jeg måske ikke ser min mand til jul. Hvis en af os i hjemmet bliver testet positiv, kan vi jo smitte hinanden på stribe.«

»Vi aner jo ikke, hvad det her koster os i længden.«

Uvisheden er altoverskyggende, men også en drivkraft for kogebogsforfatteren, der inderligt håber, at hun kan råbe folk op.

Særligt opfordrer hun delefamilier som sin egen til at tænke sig om, fordi disse ofte har langt større berøringsflader end andre.

»Hos os er der jo ingen, der ønskede at blive syge, men nu sidder vi på begge sider og er kede af det,« forklarer hun og efterlyser desuden klare råd fra myndighederne om, hvordan netop sådanne familiekonstellationer bør agere.

Og så efterlyser hun, at vi alle strammer ballerne i en tid, hvor alting er vendt på hovedet.

»Hvis alle nu kigger indad og spørger sig selv, om der er noget, vi kan gøre ekstra, så alle kan få lov til at være sammen med dem, de elsker, til jul.«