En alvorlig ulykke har ramt den store konference for streamere, TwitchCon.

Mindst to TwitchCon-deltagere sagde, at de var alvorligt såret, efter at de deltog i en interaktiv udstilling, der indeholdt en lavvandet bassin af skumterninger spredt over en flade af beton.

Det skriver NBC News og en af hovedpersonerne selv – den 30 årige tidligere pornostjerne og nu streamer med 800.000 følgere, Adriana Chechik.

Nyheder om ulykken begyndte at cirkulere på sociale medier, efter streameren Adriana Chechik tweetede søndag, at hun brækkede ryggen to steder, da hun hoppede fra en platform og ned i skumterningerne.

'Nå, jeg brækkede min ryg to steder og bliver opereret, hvor de sætter en stang i til støtte i dag. Send gerne din støtte. Lige nu føles det som om, at jeg er ramt af alverdens ulykker,' skrev Chechik på Twitter.

Deltagerne, som blev bedt om at underskrive dokumenter, som fratog dem retten til at sagsøge, kunne vinde ved at slå deres modstandere ud af deres platforme ved hjælp af skumnudler. Platformene var omkring en halv meter høj.

Streameren LochVaness sagde, at hun også blev såret, da hun deltog i legene lørdag. Hun postede et billede af sig selv i en kørestol efter hændelsen og forsikrede følgere om, at hun var okay, men hendes knæskal var røget ud af led.

Lægepersonale var i stand til at sætte hendes knæskal tilbage på plads, sagde hun. Efter at hun tog på hospitalet søndag morgen, bekræftede lægerne, at hun ikke havde brækkede knogler.

Hun sagde dog, at hun bliver nødt til at se en sportsmedicinsk specialist for 'yderligere hjælp' med sit knæ. Hun sagde, at hun også skal have en MR-scanning for at vurdere, om hun skal opereres.