Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Tv-personligheden Paulina Paow Danielsson fortæller til svenske medier, at forholdet til den danske rigmand Alexander Zobel er forbi.

Til Nyheter24 deler den 28-årige kvinde, at deres brud var på vej, efter hun ikke blev inviteret med til et bryllup i Cannes.

»Han tog til det her bryllup, hvor jeg ikke var inviteret, fordi jeg tidligere har skrevet nogle ting om Danmark,« indleder den tidligere svenske 'Paradise Hotel'-deltager.

Paulina Danielsson har boet i Danmark sammen med Alexander Zobel.

På sin Instagram har hun tidligere beskrevet, hvordan hun blev afvist i byen grundet sine tatoveringer, og at hun har oplevet at få kastet drinks efter sig af kvinder, når hun var ude.

Derfor har hun også fortalt til sine følgere, at hun ikke var vild med Danmark, og at hun ville tilbringe mere tid i Stockholm, hvor hun kommer fra.

Ifølge tv-personligheden var det nok til, at brudeparret ikke ville have hende med til stort bryllup i Cannes, hvor Alexander Zobel så tog til alene.

»Han ringede ikke i fire dage. Så gjorde han det forbi. Jeg tror, han har mødt en anden,« siger hun til mediet.

Den unge kvinde gør det dog klart, at hun ikke er såret, men klar til at komme videre.

»Jeg er ikke så såret. Men jeg er lidt ked af det. Det er, hvad det er,« lyder det.

Den svenske influencer er efter bruddet flyttet hjem til sin mor i Tyresö, da hun lige nu udlejer sin egen lejlighed.

Ifølge Paulina Danielsson fortryder hun ikke bruddet, men er ked af, at hun sagde nej til en tv-mulighed for at flytte til København.

Nu planlægger hun at rejse til Los Angeles for at holde sommerferie.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Alexander Zobel, men han er i skrivende stund ikke vendt retur.

Andre læser også