ABBAs guitarist og producer Lasse Wellanders døde fredag, men det blev først offentliggjort søndag.

Guitaristen blev 70 år gammel og døde ifølge et opslag på Facebook fra den sørgende familie efter et kort forløb med kræft.

Nu reagerer bandets frontfigurer på tabet. Det gør de – ligesom familien – i en fælles udmelding.

'Vigtigheden af hans kreative input i studiet, sammen med hans bundsolide guitarspil på scenen var umådelig,' skriver bandet bestående af Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad.

De beskriver også musikeren som en 'kær ven, en sjov fyr og en fremragende guitarist'.

Lasse Wellander var gennem flere år guitarist i bandet og hjalp med indspilninger af gruppens mange hit.

'Vi sørger over hans tragiske og tidlige død og husker de venlige ord, den humoristiske sans, det smilende ansigt og den musikalske glans fra en mand, der spillede en central rolle i ABBAs historie,' skriver de.

Særligt i 1970erne og 80erne var Lasse Wellander med til både indspilninger og tournéer. Men også gruppens sidste album, 'Voyager' fra 2021, hjalp han med skabelsen af. Det skriver Mirror.

'Han vil blive dybt savnet og aldrig glemt,' skriver bandet slutteligt.