Det var nær gået helt galt for Andrea Heick Gadeberg, da hun søndag aften var vært på årets Reumert-uddeling.

For showet var knap gået i gang, før den 22-årige 'Retfærdighedens ryttere'-skuespiller fik problemer med en lynlås og måtte gå på scenen med halvåben kjole.

Uanset hvor meget både hun og medværten, 'Badehotellet'-stjernen Amalie Dollerup, hev og sled i lynlåsen, lod det sig ikke gøre at få kjolen lukket i ryggen.

Derfor måtte Andrea Heick Gadeberg gå på scenen i Odeon i Odense, mens hun selv holdt kjolen oppe med armene.

Amalie Dollerup kom sin medvært til undsætning, men måtte også give op på lynlåsen.
Amalie Dollerup kom sin medvært til undsætning, men måtte også give op på lynlåsen. Foto: Claus Bech
Vis mere

Den unge skuespiller var hoppet i kjolen i forbindelse med et hurtigt tøjskifte efter åbningsnummeret.

Og hun kunne heldigvis tage det hele med et smil, skriver Se & Hør.

»Det var et lynskifte, der ville noget. Det havde I nok ikke regnet med. Bare lige giv mig et 'heads up', hvis de falder ud,« sagde hun i følge ugebladet med et grin, mens hun holdt armene helt tæt langs overkroppen for at holde kjolen på plads.

Heldigvis var der planlagt endnu et tøjskifte, og Andrea Heick Gadeberg kunne kort efter hoppe i en ny sag, som kunne sidde af sig selv.

Andrea Heick Gadeberg kæmpede en brav kamp for at holde kjolen på plads under sin optræden under åbningsnummeret.
Andrea Heick Gadeberg kæmpede en brav kamp for at holde kjolen på plads under sin optræden under åbningsnummeret. Foto: Claus Bech
Vis mere

Reumertprisen uddeles søndag aften i Odense og hylder teaterbranchen.

Både Andrea Heick Gadeberg og medværten Amalie Dollerup har tidligere modtaget en Reumert.

Sidste år fik Andrea Heick Gadeberg en talentpris, mens Amalie Dollerup var en del af holdet, der modtog en Reumert for musicalopsætningen af 'En kort en lang' tilbage i 2014.