Din alder er afgørende for, om du kender til disse tv-serier
Undersøgelse afslører, hvilke serier, vi tænder for

Undersøgelse afslører, hvilke serier, vi tænder for

Har du nogle gange stået forundret tilbage, når forældre eller yngre søskende har fortalt om en serie, de følger med i?
Så er du nok, som danskere er flest. Der er nemlig væsentlige forskelle på, hvilke serier vi har set alt afhængig af vores alder. Det viser en landsdækkende undersøgelse lavet i samarbejde med YouGov for streamingtjenesten Pluto TV. I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt til deres kendskab til en række engelsksprogede serier.
Undersøgelsen afslører, at vores alder har stor betydning for hvilke serier, vi ser eller har set.
Er man mellem 40 og 49 år, så kender man højest sandsynligt til serier som Frasier og Spin City. For eksempel har 38 % af de 40-årige set Frasier i modsætning til kun 20 % af de 30-39-årige – endnu værre ser det ud, hvis man sammenligner med de helt unge, nemlig dem mellem 18-29-år. Her er det kun 9 % der kender til den ellers så populære sitcom.
Kigger man på deres ældre søskende eller måske endda forældre, nemlig dem der er 60 år eller ældre, så er der langt mellem seriekiggerne. I hvert fald kender de stort set ikke til de serier, som undersøgelsen spørger ind til, som udover 90’er klassikere også tæller The Daily Show, CSI, NCIS og Top Gear.
De unge har også helt andre serievaner end deres forældre og bedsteforældre. De 18-29-årige har nemlig i endnu højere grad set animationsserien Avatar og realityserien Catfish, som henholdsvis 24 og 19 % har tændt for. Her er der langt ned til de ældre generationer, som i gennemsnit kun kan mønstre 9 %.
Hvis du skal se eller gense serier som Frasier, NCIS, Avatar – eller nogle af de andre serier fra undersøgelsen, så kan du gøre det helt gratis hos Pluto TV.
90’er serie samler danskerne
Selvom vores alder siger noget om, hvilke tv-serier vi kender, så er der ifølge undersøgelsen især en serie, der bryder alle barrierer.
De fleste husker nok serien fra tiderne med billedrørsfjernsyn på ungdomsværelset, for de højtaljede og ikke mindst hvidvaskede jeans, for både kærligheds- og forældredramaerne og ikke mindst castet, der nok spillede gymnasiestuderende, men i virkelighedens verden nærmere var voksne.
Det er selvfølgelig 90’er klassikeren Beverly Hills 90210. Den serie har 35 % af alle danskere uanset alder, køn og bopæl set.
Hvis du skal se eller gense Beverly Hills 90210, så kan du gøre det gratis hos Pluto TV.
Mænd og kvinder ser de samme serier – bortset fra to markante forskelle
Der er ikke store forskelle at spore, hvad angår mænd og kvinders serievaner. Lige på nær to serier.
Måske ikke så overraskende så er det mændene, der oftest tænder for Top Gear, hvor værterne tester biler i alle afskygninger. 35 % af danske mænd har set serien i modsætning til kun 14 % af danske kvinder. Især mændene i alderen 40-59 år har hang til de hurtige biler.
Kvinderne har dog overtaget, når det kommer til 90’er hittet Beverly Hills 90210. Selvom serien er den mest sete på tværs af alder og køn, sammenlignet med de andre serier i undersøgelsen, så er det alligevel kvinderne med deres 43 %, der oftest har tændt for Brenda, Dylan og Kelly.
Gå ikke glip af gratis streaming – gå på opdagelse hos Pluto TV
Øst for Storebælt bor de største seriebindere
Danskerne øst for Storebælt er dem, der har det bredeste kendskab til de engelsksprogede serier, som undersøgelsen spørger ind til.
I gennemsnit har lidt over 19 % af danskerne i hovedstaden og på Sjælland set serier som for eksempel Frasier, Beverly Hills 90210, NCIS, Top Gear, Catfish og The Daily Show med Jon Stewart.
Bliv en serie-binger: Stream serier, film og sport gratis hos Pluto TV
Det er kun tilfældet for 17 % af jyderne og fynboerne. Hos midtjyderne er det især småt med diversiteten af serier på skærmen, hvor kun 15 % i gennemsnit har tændt for de i alt 10 serier undersøgelsen spurgte ind til.