Julemand 39 i seerhittet, Andersens Julehemmelighed, var tæt på at blive degraderet til julenisse. Kun de særligt udvalgte mestrer disciplinen at være julemand, men hvad kræver det egentlig? Vi har spurgt en julemand.
Man ser det for sig. Den gnistrende røde kåbe, der flagrer i vinden, når kanen letter over hustagene. Rensdyrene, der lægger sig i selen og sætter kurs mod stjernerne. Rundt og rundt om hele jordkloden går det i susende fart, mens gaverne dumper ned i skorstenen hos alle forventningsfulde børn.
Julemandens vigtige virke kræver ganske særlige evner og en udtalt stamina for at kunne gennemføre det strabadserende eksamensforløb, som venter enhver, der ønsker at iklæde sig den røde Julemand Kåbe. Det bliver man forvisset om i den legendariske voksenjulekalender Andersens Julehemmelighed fra 1993. Her skal Julemand 39 så grueligt meget igennem, hvis ikke han skal blive degraderet til julenisse. Det inkluderer blandt andet at bestå en Julemandseksamen, hvor han skal få en familie, der ikke længere holder jul til at genindføre traditionerne.
Kan Julemand 39 klare skærene? Se eller gense juleklassikeren gratis på Pluto TV
Mon ikke vi alle tror på Julemanden?
I et forsøg på at være på forkant med de hårrejsende prøver i Andersens Julehemmelighed (link), har vi konsulteret en vaskeægte ekspert på området. Den professionelle Julemand og medlem af Dansk Julemandslaug, Jonas Kirk, er en af dem, der ved allermest om julemandens arbejde.
På spørgsmålet om, hvordan Julemanden skaber den helt rigtige julestemning, der kan overbevise både små og store juleskeptikere, smiler julemandseksperten Jonas Kirk med et glimt i øjet, for svaret er næsten for indlysende:
»Hvis man møder nogen, der siger, at de ikke tror på Julemanden, så skal man bede dem om at mærke rigtig godt efter. Med hjertet. Ikke med hjernen. Langt de fleste kan godt fornemme, at de nok alligevel tror på Julemanden. Nogle er stærkere i troen end andre, naturligvis. Men det at tro på Julemanden er jo i bund og grund at tro på glæden og alt det gode i os mennesker. Og det vil de fleste nok rigtig gerne tro på. Både i december og resten af året for den sags skyld«, understreger Jonas Kirk.
Tag en gensyn med eller oplev Andersens Julehemmelighed for første gang gratis på Pluto TV.
Kan du bestå en julemandseksamen?
Nøjagtig som Julemand 39 i Andersens Julehemmelighed kan du afprøve din viden om julemandens gerning. Ville du være i stand til at bestå en Julemandseksamen?
De rigtige svar er nøje blevet testet og faktatjekket med Julemandsekspert og medlem af Dansk Julemandslaug, Jonas Kirk.
Den travleste dag på året
En ægte julemand er omgivet af gode hjælpere, som assisterer ham med alle aspekter af den vigtige gerning det er at dele julegaver ud til alle verdens børn. På én enkelt dag om året. Den 24. december.
»Der er sikkert mange, der ikke ved, at Julemanden spiser sin julemiddag allerede den 23. december. Det er han nødt til. For på selve juleaftensdag og -nat, er der slet ikke tid til at sætte sig til bords med alle de gaver, han skal deles ud. Julemanden besøger hvert eneste barn på kloden, og med på turen har han kun en kasse med småkager og en kande varm kakao til at styrke sig på undervejs på den lange tur«, siger Jonas Kirk.
Når julen lakker mod enden og den travle tid er forbi, skal der hviles grundigt ud, så både Julemand, Nissemor og de mange hjælpenisser er klar til næste sæson.
»Så tager de sig en god lang morfar, helt ind til mørket igen sænker sig over Grønland og højtiden gør sit indtog. Det sker selvfølgelig, at de lige vågner op i løbet af den lange dvale for at sikre sig, at de ikke har sovet over sig, men derefter sover de ellers videre efter en god portion risengrød«, forsikrer Jonas Kirk.
Start din julesæson med Andersens Julehemmelighed gratis hos Pluto TV.