For mange danskere vil Jamie Hince måske mest være kendt som fotomodellen Kate Moss’ eksmand. Om kendt overhovedet. Med 17 års historie er The Kills, der her til aften spillede på NorthSides grønne scene, et af de store, sejlivede indierock-navne – uden nogensinde at have opnået noget, der ligner mainstreamsucces.

Som duo, med et mandligt og kvindeligt medlem, bliver de ofte sammenlignet med The Raveonettes og Jack Whites gamle duo, White Stripes. Og for den sags skyld også Whites on and off-band The Racounteurs.

Som i White Stripes opstår musikken i The Kills i et spændingsfelt mellem de to parter med – i sit oprindelige udgangspunkt om ikke andet  – stærke følelsesmæssige og seksuelle gnister.

Men som set på scenen her til aften virker den oprindelige kemi mellem Hince og Alison Mosshart noget fesen. Hvad der en gang vibrerede på klirrende nerve mellem to rockaddicts ligner nu en overteatralsk rockvaudeville. Forstilt. Overkills. Rock'n'roll attitude for attitudens egen skyld.

Alt for mange af duoens numre er baseret på et forudindspillet trommebeat med trommeslageren gotisk bankende ovenpå og Hince med, indrømmet, indimellem medrivende riffs.

The Kills er opstået i et sammenfiltret efterslip af engelsk postrock, grunge, klassisk amerikansk støjrock, især Sonic Youth, og skal vurderes på den baggrund.

Men man skal lede meget længe efter bare antydningen af en bluesrundgang, en basal 1,2,3,4- rockrytme eller noget, der bare perifert minder om et swing. Modsat Hinces erklærede forbilleder The Rolling Stones.

Efter den første halve times bankende og buldrende subrock blev det simpelthen for meget.

Man kan trække lidt på smilebåndet af den omstændighed, at to-tre af The Kills' numre kører i samme rytme som ’Nu hvor du har brændt mig’, her et par timer før Helmig-time på NorthSide.

Ærgerligt i den forstand, at The Kills har indspillet en stor håndfuld gode numre.

F.eks. er ’Kissy Kissy’ fuld af sex på plade. ’Echo Home’ af underspillet udsigtsløshed.

Sagt på en anden måde. Om fire måneder spiller The Kills på David Lynch's kunstfestival Festival of Disruption, der er en pendent til den danske Heartland Festival.

På plade er der faktisk langt henad vejen ganske meget twin peak’sk mystik i The Kills' musik.

Men på den grønne scene her i Aarhus var deres gungre-grunge mere kedelig end et tordenvejr. Der kan man da i det mindste risikere at blive ramt af et lyn.

The Kills, NorthSide, Green Stage, lørdag aften