Det bedste, der nogensinde kom ud af 90’erne, nemlig Suede gav et brag af en koncert til NorthSides afskedsfest søndag nat.
Bedre afsked med festival 2011 kunne NorthSides arrangører næppe have ønsket sig. Uforlignelige Suede kom, så og satte så i gang med en glamrockfest af formidable dimensioner. Med en Brett Anderson i front så overtændt, at man en overgang frygtede at brandindspektøren ville bryde ind og stoppe koncerten, rockede Suede hårdere, end jeg mindes tidligere at have oplevet dem. Dét eksempelvis at bandet havde parret 'Killing Of A Flashboy' med ”Can’t Get Enough” burde fortælle de fleste, at Suede i dén grad gik til stålet natten til mandag.
Allerede efter andet og tredje nummer, henholdsvis 'Trash' og 'Filmstar', var der regulær landskampstemning på festivalpladsen – og hér taler vi vel at mærke landskampstemning fra dengang, vi havde et landshold, der var marginalt mere interessant og underholdende, end det er at sidde og glo ind i en tørretumbler fyldt med hvide lagner.
I førnævnte Brett Anderson har Suede stadig en frontmand, som i lighed med sin legendariske landsmand Mick Jagger på en scene giver de fleste af sine kolleger læsterlige lektioner i, hvordan man gør det dér med at underholde og styre et publikum. Den 43-årige Anderson holder et aktivitetsniveau på scenen, som kunne give halvt så gamle musikere slidgigt på forventet efterbevilling, mens han så i øvrigt imponerende nok alligevel ikke rammer én tone forkert koncerten igennem.
Og så har han i øvrigt et fremragende band bag sig. Nu roser man evigt og altid guitaristerne i sådan en sammenhæng, men hér vil jeg gøre en undtagelse og henlede opmærksomheden på, hvor vigtigt Suedes maskinrum er. Med andre ord kan Simon Gilbert (trommer) og Mat Osman (bas) godt træde frem og modtage folkets hyldest for deres altid tætte og præcise spil i Suede.
Efter fine udgaver af 'Everything Will Flow', 'So Young' og 'New Generation' kulminerede festen forudsigeligt med først 'Beautiful Ones' og dernæst og sluttelig en 'Saturday Night' så susende smuk, så den – indrømmet – trak et par forræderiske tårer.
Ja, ja jeg ved det godt, men der er altså noget ved den sang, og i særdeleshed når den bliver spillet under himlens stjernetæppe en dansk sommernat. Så det!
Det tætteste Suede har været på seks stjerner fra overtegnede, siden de – efter eget udsagn – spillede deres livs koncert på Skanderborg Festival i 2002. Tak som fa’n, som de ynder at fyre den af ovre på den anden side af sundet…
SUEDE, NorthSide Festival, Aarhus
