Hvis The Killers slog noget ihjel torsdag nat på Tinderbox, var det sig selv.

Midt 00ernes store amerikanske rocksensation, The Killers koncert blev en underlig halv oplevelse. Det begyndte medrivende med deres første og måske største hit ’Human’ efterfulgt af ’Somebody Told Me’ – og endte igen helt festligt med et for Tinderbox usædvanlig langt sæt ekstranumre, hvor det endelig igen lykkedes Las Vegas-bandet at skabe et sammenhængende lydbillede med blandt andet ’When You Where Young’ og ’Mr. Brigthside’.

Nej, det blev en usammenhængende oplevelse. Gruppen stillede op med et helt imponerende lys- og sceneshow, måske inspireret af de klassiske Las Vegas-show i hjembyen.

Men gruppens livslange forelskelse i britisk 80er nyrock The Cure, den sjaskede melankoli, og 90ernes Oasis, det melodiske, fornægter sig ikke live. Men det matcher slet ikke det stort anlagte show her til aften.

Faktisk er Brandon Flowers & Co. vel det største amerikanske knæfald for britisk kultur siden The Boston Tea Party i 1773.

Den tumultariske rytmegruppe med en meget markant trommeslager og ditto bassist og en guitarist, der først for alvor kunne høres efter 35 minutter havde åbenlyse problemer med at skabe et egentligt flow. Et nyt ellers ret funky nummer, 'The Man', kom ikke ud af stedet.

The Killers er på tur som stadionrockband uden helt at have tænkt igennem, hvordan det løses. Medmindre løsningen har været, at lade trommer og bassist tonse løs.

Mest problematisk er den ellers altid velklædte Brandon Flowers. Hans melankolske vokal er næsten mere britisk end selv Alex Turner fra The Arctic Monkeys, men i al sin teatralske lethed faldt den ganske simpelt igennem her til aften.

Fraværet af en sanger med bare et lille anstrøg af dybde i stemmen fik det til at fremstå som et fortænkt projekt, hvor bandets ellers udmærkede indierock stiløvelser, faldt mere eller mindre igennem.

Ærgerligt, for på plade er The Killers et sympatisk bekendtskab.

Lige nu, udenfor pressebyen, bag Blue Stage, har Jesper Binzer nu et par gange skreget 'For fanden i helvede, Tinderbox', og hans band trykker den brutalt af på den helt enkle rockmaner: 1-2-3-4, et par klodser. Og det swinger, selv med elendig bagscenelyd.

Sværere er det ikke, The Killers.

The Killers, Tinderbox, Red Stage, torsdag nat

 

 

til Jan