Roskilde Festival afslørede tirsdag eftermiddag, at The Hellacopters skal erstatte Blink-182, og onsdag aften er det tydeligt på Roskilde Festivals Facebook-side, at mange kommende festivalgængere er utilfredse med det valg.

The Hellacopters, som før har spillet på musikpladsen i 2008, men mange festivalgængere er ikke tilfredse med, at bandet nu skal spille igen - i hvert fald ikke som erstatning for Blink-182.

Flere danskere skriver på Facebook, at valget ikke er godt, og  flere skriver ord som 'øv' eller 'sløv erstatning' og 'fejlbooking'. En del skriver også, at de slet ikke kender bandet eller har hørt om dem før. The Hellacopters er et svensk rock band, som gik fra hinanden i 2008, men sidste år blev de forenet igen.

Lasse Kristensen er en af de utilfredse, og han pointerer, at der er stor forskel på gruppernes popularitet og forstår af den grund ikke valget. Som han skriver, så har Blink-182 1,4 millioner likes på deres Facebook-side, mens The Hellacopters har 30,4 tusinde likes.

Pernille Hansen ser dog lyst på tingene, da hun på den måde ikke behøver at misse noget af The Weeknd's koncert.

Daniel Bengtsen er heller tilfreds, da han havde glædet sig til punk-rock, og Casper Tuxens er også stærkt utilfreds med valget af Hellacopters.

Ruben Harbo havde allerede inden afsløring af The Hellacopters solgt sin billet, da han tvivlede på, at arrangørerne kunne finde en god erstatning.

Roskilde Festival har svaret nogle af dem, som har kritiseret erstatningsbandet.

Lise Christensen kritiserer festivalen for ikke at have booket et band mere i stil med Blink-182

'Come on Roskilde! Sum 41 er i Europa i den periode, OG de har ikke nogle planer den dag... det er en ommer!', lyder det fra hende.

Dertil svarer Roskilde Festival, at bandet Sum 41 havde fået buddet - men åbenbart ikke bed på.

Festival skriver også til en anden Facebook-bruger, som også påpeger, at The Hellacopters har langt færre likes på Facebook - og ikke er en headliner.

'Vi har prøvet at finde andet i samme boldgade som Blink. Det lod sig bare ikke gøre. Men som du også skriver, så er det i 11. time ikke nemt at hive bands til. Vi ville aldrig kunne ramme en 1:1-erstatning, men vi har fundet noget andet rock, som nok skal blive fedt,' skriver Roskilde Festival som svar.

Roskilde Festival har også svaret Thomas Nielsen, som skriver, at det er 'vammelt gjort' overfor dem, som har købt en en-dagsbillet for at se Blink-182.

'Når det så er sagt, er Hellacopters er utroligt fedt band. Vi ved det, for vi har haft dem her fire gange før, og de leverer varen! Vi håber, at du får en god festival trods din skuffelse.' Skriver Roskilde Festival blandt andet.

Der er dog enkle, som forsvarer Roskilde Festivals valg som Simon Cordes.