Der er skrevet en del om Tinderbox og elektronisk dansemusik - især fredag aften. Søndag er lidt af en rockdag. Engelske Royal Blood, Faith No More, New Jersey-bandet Gaslight Anthem - og som en perfekt optakt til D-A-D, der netop slutter med 'Sleeping My Day Away', mens disse linjer skrives, det amerikanske foretagende ved navn Eagles Of Death Metal.
De skulle vise sig at være noget nær den perfekte optakt til Binzer-brødrenes band. Dem har BT anmeldt live fire gange det sidste års tid - så off to EODM .
Alene af den grund, at bandet er baseret på hvad, man til et møde i et glashøjhus ville kalde en slags koncept, er sammenligningen med D-A-D oplagt. Hvad konceptet helt præcis går ud på, diskuteres. Men det siges, at stifteren John Homme, der nok er mest kendt som ham fra Queens Of The Stone Age, legede med tanken om, hvordan The Eagles ville lyde som dødsmetal.
Efter dagens tre kvarter lange koncert vil jeg kalde det trucker-hillbilly-glam røvballerock. Og i øvrigt ikke et ondt ord om røvballer.
Josh Homme optræder sjældent live med EODM. Til gengæld havde forsanger Jesse Hughes medbragt en guitarist, der så ud - og spillede - som om, han var stjålet fra et ZZ Top jamband.
Inden bandet kom på scenen kom en mand ind på scenen og placerede tre Å-skål bh'er på mikrofonstativet. Så er der budt velkommen til Hughes, der spiller rollen som ham, du ikke ville diskutere Neil Youngs mening om Lynard Skynyrd med på en truckerbar i sydstaterne. Og han gør det med selvironisk overbevisning, og med så meget glimt i øjnene under truckerkasketten, at man griner med.
Vi skulle helt hen til fjerde nummer, før det rigtig faldt på plads, musikalsk. Indtil der var skruet op for trommer og især bassisten, der indtil da lå og flød som et stykke krøllet avispapir på Mississippi. Med et riff af glamskolen - som f.eks. i Bowies 'Rebel Rebel' - sparkede Bill Gibbons look-a-like'en gang i 'So Easy', en solid gang overstyret hardrock i et sted, hvor 70errock som Deep Purple møder T-Rex og Noel Gallaghers guitar. Videre over i 'Cherry Cola' i præcis samme uimodståelige stil - og med noget så evigt validt som gode melodier.
Og et nyt nummer, der lød som Gasolins version af 'Keep On Knocking'. Eller det var der sådan set hele to numre, der gjorde. Og godt det samme.
Mod slutningen blev det direkte heavy. Når man står foran Eagles Of Death Metal kan det være svært at blive enig med sig selv om, man skal le eller bare grine. For lige så meget Hughes er en joke, lige så meget er det rent faktisk uimodståelig rock'n'roll, dét der foregår på scenen.
'Fest' er en frase, der forekommer i den ene anmeldelse efter den anden; men jeg er nødt til at have den med her. Der var måske 20 af de fremmødte, der vidste, hvad EODM var, da de begyndte. Det gjorde de til gengæld også - den mest dedikerede fangruppe endnu set her på stedet - med falske overskæg.
Da EODM sluttede efter den i øvrigt lovlig korte koncert gik det gule telt fest-bananas.
Eagles Of Death Metal omdannede Gul Scene til gul legestue for folk med hang til firehjulstrækkerrock. Det var fandme sjovt.
Eagles Of Death Metal, Gul Scene, Tinderbox Festival, søndag
