For præcis et år siden, fredag, kiggede den dengang 73-årige musiker på undertegnede, som om jeg var vanvittig, da jeg, efter han havde modtaget et legat fra Smukfest, havde fået spørgsmålet, om han gik med overvejelser om pension.
'Nej,' lød det korte og afvisende svar fra Peter Belli. Få måneder senere kom nyheden så om, at Peter Belli efter den nuværende turné ville kalde karrieren for overstået.
Det betyder med andre ord, at hver gang Belli giver koncert et sted, så er det sidste gang. Og netop det lå som det alt overskyggende tema, da det danske musikikon gav koncert fredag eftermiddag i P3 Teltet på Smukfest.
Peter Belli indledte selv med at slå netop den tone an ved at sige: »Det er ved at være min sidste koncert. Den 28. december siger vi farvel, selvfølgelig i Amager Bio,« til voldsom jubel.
Man kan derfor tælle antallet af måneder, Peter Belli har tilbage som aktiv musiker, på en hånd.
Jeg forestiller mig, at når jeg om mange år sidder ved et tastatur og skal have de sidste måneder til at gå inden pension - hvis altså ikke en robot er sat til at gøre mit og mine kollegaers arbejde - så er jeg måske en kende træt og i virkeligheden meget parat til den kommende og blivende frihed.
Hvis det er tilfældet med Peter Belli, så mærker man det ikke. Lysten er der, det samme er den velkendte og kraftfulde stemme, som med en stærk intensitet når langt ud over scenen - selvom karrieren er få måneder fra at være ovre.
Peter Belli har, når han takker af i december, været aktiv på den danske musikscene i 64 år - det er dobbelt så lang tid, som jeg har levet.
Og netop derfor havde jeg inden koncerten frygtet, at alderen ville påvirke den musik og stemme, som har været at finde i mit barndomshjem altid.
Frygten blev dog gjort til skamme. Og man kan kun have respekt for den power, Peter Belli og Peter Bellis stemme fortsat besidder.
Foruden en stribe af Ulvens største numre - 'Hvis jeg nu var arbejdsløs', 'Helt igennem respektabel', 'København (fra en DC-9)' og 'Ulven Peter' bare for at nævne nogle få - så blev publikum forkælet med den ene anekdote efter den anden: Om Rolling Stones, om optrædender på Hit House, om sygdommen, der var ved at koste ham livet for får år siden og meget mere.
Normalt har sådan en anekdote-regn en tendens til at blive en kende kedelig, som en koncert skrider frem. Men på en afskedsturné med en af de største i dansk musiks historie, virkede det fremragende - et blik ind i 64 år på scenen - og kunne faktisk ikke have været på en anden måde.
Flere gange fik følelserne frit løb, både på og foran scenen, hvor voksne mennesker græd helt åbenlyst. Klapsalver, jubel og hyldest af en legende. Tårer blev fældet, sjæl blev sunget ud. Gåsehud for alle pengene.
'Ulven Peter' blev hylet så højt fra publikum, at Belli stort set blev overdøvet på scenen. Det samme gjorde næsten 'Helt igennem respektabel'.
Mens ungdommen lyttede til Joey Moe på Bøgescenerne, sagde den ældre målgruppe et smukt farvel til en ægte legende.
Selv nogle lydmæssige problemer i P3 Teltet kan ikke plette den enormt smukke afsked med Peter Belli.
Ikke en af de bedste koncerter, jeg nogensinde har oplevet. Men som klapsalverne fyldte teltet og tårerne flød hos voksne mænd efter sidste nummer, stod det klart, at det var en af de smukkeste.
Peter Belli, fredag 11. august 2017, P3 Teltet, Smukfest, 6 ud af 6 stjerner.
