Det var umiddelbart en omvæltning at se den forrygende duo på Tinderbox, frem for sidst, hvor et forstørret klubjob i Store Vega var rammerne. Og det var som om de lige skulle finde scenen og publikum, som dog fik riffet og omkvædet fra Figure it out i hovedet og så voksede med rekordfart. For det er jo det de to kan: de er dybt nede i rockens materie, som var julemanden blevet genfødt i en rockers krop og indfriede alle ønsker. For der er Marc Bolan-kælen sang og strejf af glam og der er de store kongeriff, der er som blev de opfundet dér på stedet.
Mike Kerr havde til denne koncert voldsomt fat i sin Fender Starcaster-bas med den hule krop, der giver så herligt meget feedback. En effekt han brugte måske lovlig meget i et show, hvor trommeslageren er deadpan med stenansigtet som en Buster Keaton, og de konsekvent vandrer rundt som var et spil dart på pubben næste punkt på programmet. Ligesom de skåler med hinanden, men ikke med publikum. Vi bliver til gengæld forsynet med de voldsomme udladninger, der gør så godt.
Better Strangers var en sådan tur. Her var bluesens betingelser udlevet, et eksempel på hvorfor bassen er så fedt et instrument med en octaverpedal til lige at køre de essentielle ting af oppe i toppen. På One Trick Pony var der mere essens-blues krænget ud med respekt. Man forstår til fulde, hvorfor ikoner som Jimmy Page er så glade for Royal Blood.
Loose Change indvarslede den massive afslutning. Lidt fuzzpedal foran Fenderstack'en, det fede riff og det hurtige stykke, hvor der går punk i og de fleste mandlige publikummer for længst har fundet luftguitaren frem. Og så den store opbygning frem mod kongeriffet over dem alle: Out Of The Black. Med et band der for alvor opførte sig som arketyper på en rockscene og fik en fed koncert kørt i mål.
Den sædvanlige sætliste forkortet og det havde pyntet på atmosfæren med et ekstranummer.
Royal Blood leverede som forventet.
Royal Blood, Blå Scene, Tinderbox Festival, søndag
