Der er meget godt at sige om dagens koncert på Tinderbox med amerikanske The Gaslight Anthem. Men også én afgørende negativ pointe. New Jerseys stolte sønner spillede kun en smule mere end en halv time. Det er tæt på at være en fornærmelse mod publikum i almindelighed - og de fans der måtte have købt billetten med det primære formål at se The Gaslight Anthem i særdeleshed.
Der findes næppe en standard for, hvor korte koncerter må være under danske festivaler, men i underkanten af 35 minutter er definitivt for lidt.
Jeg kender ikke grunden til den prioritering. Det kan dårlig handle om budget. De var her jo alligevel. Det er forhåbentlig sidste gang på Tinderbox, at publikum spises af med en halv vare.
Nå, men det amerikanske band nåede at sætte brand i det halvt fyldte gule telt. Gruppen nævnes sjældent uden, navnet Bruce Springsteen følger med. De stammer som ham fra New Jersey, har deres rødder i den amerikanske heartland-rock, som bossen har forfinet og gjort lige så meget til en måde at se verden på, som til en musiksstil.
Gaslight Anthem blev for alvor kendte uden for en snæver kreds i Europa, da Springsteen sang deres mest kendte nummer 'The '59 Sound' sammen med forsanger Brian Fallon på en festival i 2009. Siden er sammenligningen med The Boss blev lidt af et åg for gruppen, har Fallon for nylig indrømmet.
Med en hyldest til en gammel amerikanerøse i 'The '59 Sound' og numre som 'The Backseet' og 'Drive' er man jo selv lidt ude om det.
Som de lød i dag på Gul Scene er det tydeligt, hvor meget bandet skylder bl.a. The Boss live. For hørt på plade er Gaslight Anthem mere rastløst speedede, mere skramlede. Rødderne i punk og tidlig skotskternet 90er rock er tydelige.
Brian Fallon har ikke karisma nok til at nå den anden til støvlekanten, til gengæld har han humor, som det fremgik, da nogen i publikum ville have ham til at hylde ishockeyholdet The Devils.
»Jeg stoler ikke på en sportsklub, der er yngre end mig,« som han sagde.
Det første, jeg bemærkede, var de fem musikeres tightness i samspillet. Ja, de spillede kort, men det var en fornøjelse at se og fornemme den interne kommunikation og forståelse mellem de tre guitarister, bassisten og en fed trommeslager, hvis spil minder om David Grohl, dengang trommerne var hans metier. Og så alligevel spiller stadig med den ungdommelige what the fuck-energi.
Der var mange momenter, hvor man fornemmede den insisteren på blodrød sjæl, betingelsesløs hjertelighed og tilstedeværelse, som på en eller anden måde er essensen i amerikansk heartland rock. The Gaslight Anthem er mere ramblende end Bon Jovi.
Men som de lød i dag, er det en testoteronfyldtm kværnende rockmaskine med backbeat.
Højdepunktet var en meget, meget frenetisk og soulfyldt version af den gamle klassiker 'House of the Rising Sun'.
The Gaslight Anthem, Gul Scene, Tinderbox Festival, søndag
