Har din lejr Roskilde Festivals største private anlæg? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Lørdag åbner årets Roskilde Festival døren for de mange tusinder af gæster. Og som så mange gange før har publikum længe være klar. Nogle er endda gået så langt, at de har bygget et stort og dyrt anlæg, som de har slæbt hele vejen med ud på marken ved Dyrskuepladsen ved Roskilde Festival.

Nogle af dem, som har brugt både meget tid og mange penge på et enormt anlæg til årets festival er camp Hakuna Matata.

De har bygget anlægget 'Modbydelige Malene', som har kostet rigtig mange penge og taget rigtig lang tid at lave. Det fortæller et par af Modbydelige Malenes skabere.

»Det har kostet 50.000 kroner at bygge over tre år - vi har bygget det større og større for hvert år. Og vi har vel brugt ti timer om ugen gennem de sidste to måneder på at lave hende,« siger 20-årige Kasper Jensen, der er på festivalen for fjerde år i træk med vennerne fra Gundsømagle ved Roskilde.

Men hvorfor har de brugt så lang tid og så mange penge på et anlæg?

Det forklarer Kasper Jensens kammerat Peter Hansen, der er chefingeniøren bag Modbydelige Malene, som er et godt bud på årets største private anlæg på Roskilde Festival.

»Vi kan godt lide at holde en fest, og så hygger vi os med at gå og lave anlægget, inden vi skal på Roskilde Festival,« siger Peter Hansen.

»Vi har batterier nok til, at vi kan spille i døgndrift. Og det kan blive til nogle ret vilde fester.«

Det er dog ikke alle, der nødvendigvis er lige tilfreds med Modbydelige Malene. Eksempelvis blev en fest med mere end 200 mennesker foran anlægget lukket fredag aften, da den blev vurderet til at være lidt for farlig af sikkerhedspersonalet på festivalen.

»Dem, der bor tæt på os gennem hele festivalen, er nok ikke helt så glade for anlægget. For vi spiller hele tiden. Også i går, hvor der var 200 mennesker til en fest, som blev lukket af personalet af sikkerhedsmæssige årsager,« siger Kasper Jensen.

Udover at kunne spille mere end almindeligt højt, så inkluderer Modbydelige Malene også ølbong, LED-lys og plads til adskillige øl.

Når du nu har set Modbydelige Malene, og mener, at hun ikke er Roskilde Festivals største private anlæg, så må du meget gerne skrive til os på mail 1929@bt.dk et billede af dit kæmpe anlæg ind i kommentarfeltet på Facebook, så kan det være, vi kontakter dig.

Folk sidder i kø til at komme ind på campingområderne på Roskilde Festival 2016.
Folk sidder i kø til at komme ind på campingområderne på Roskilde Festival 2016. Foto: Emil Hougaard
Vis mere