Selv en idiotisk lav lyd kunne ikke forhindre, at Dizzy Mizz Lizzys koncert i Roskilde blev det forventede triumtog
DIZZY MIZZ LIZZY, Orange SceneWell, mine damer og herrer. Det var sgu såre smukt at observere – efter 14 års fravær fra Roskilde Festival og på Tim Christensens 36-års fødselsdag vendte Dizzy Mizz Lizzy tilbage, og gjorde det forventede: de spillede op til og gennemførte en gigantisk fest på den hårdtprøvede Dyrskueplads.
Og det gjorde de vel at mærke på trods af, at festens vært åbenbart ikke var helt med på den.
Det er i hvert fald svært ikke at tolke det faktum, at stort set samtlige koncerter på Arena scenen samt bl.a. Gorillaz på Orange i går har været martret af alt for lav lyd, som andet end endnu et Roskilde Festivals knæfald for den politiske korrekthed.
Med sine evindelige og bombastisk belastende opfordringer til – for blot at nævne tre eksempler - at huske at drikke vand, at passe på ørerne og at spise fiber-fucking-holdige pølsebrød minder denne festival ind imellem om De Sidste Dages Skinhellige Ridderes opdragelses-korstog snarere end om den rockfestival, vi var nogle, som troede, den var.
Mageløst egentlig at én af de sidste bastioner for frihed og alternativ livsførsel nu åbenbart støtter op om et stedse mere restriktivt samfund, som stedse forsøger at fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv.
Hvad bliver det næste? Sundhedsministeren og formanden for vægtvogerne på Orange Scene? Bare en tanke. Og Roskilde vil garanteret benægte den, til de drukner i deres egen velmente vælling.
Når det så er sagt, spillede Dizzy Mizz Lizzy denne eftermiddag op til prædikatet 'Dizzy Mizz Lykkelig', som de vanen tro har gjort på hver eneste af de koncerter, jeg har set den tætte trio begå siden starten på genforeningsturnéen for et par måneder siden. Dizzys sangskat fra 'Thorn In My Pride', 'Glory' og 'Barbedwired Baby’s Dream' via 'Run' og 'Love Is A Loser’s Game' til 'Waterline' og den mesterlige '67 Seas In Your Eyes' sad igen I det berømte skab på en måde, så det er til at tude over, at der 'blot' er tale om en genforeningsturné og ikke en permanent gendannelse.
Hvordan fanden kan man have et band, der spiller så godt, og ikke have lyst til at fortsætte det?
Well, jeres gæt er så godt som mit. Når det så er sagt: tak til Tim, Søren og Martin for endnu en stor, stor oplevelse. Og for resten Christensen: tillykke med fødselsdagen.
