Mine damer og herrer, d’herrer Dalton – Johnny Madsen, Lars Lilholt og Allan Olsen – bør hurtigst muligt ophøjes til uangribeligt, nationalt klenodie.
Og inden De kan nå at spørge 'hvorfor fanden dog det?', skal jeg give Dem svaret. Fordi Dalton er danskere, som danskere helst ville være, før vi blev afrettet af tidens politiske korrekthed og blot tillod os leve livet, som det nu engang passede os bedst. Livet blev os ganske vist – som Kim Larsen i sin tid påpegede – givet frit, men det er der alt for mange, der har glemt nu.Derfor er det en fryd at opleve et foretagende så perlende politisk ukorrekt som Dalton. De når at ryge noget, der ligner Skandinavisk Tobakskompagnis halvårs-produktion, på en god times tid, drøblerne bliver smurt med øl og rom i et omfang, som truede en verdensomspændende bryggeri- og destilleri-strejke, og vittighederne er af et tilsnit, som ville medføre panikmøder på TV og radios direktionsgange, havde de været leveret i primetime.
Men lige meget rager det Dalton. De ville brække sig af grin i det nærmeste havnebassin, hvis nogen formastede sig til at anføre, at en daglig løbetur ville kunne erstatte smøger og sprut. De ville kort hyle mod månen i vantro, blot ved tanken om, at nogen regering eller EU-forordning skulle diktere, hvordan de skulle leve deres liv.
En sund sjæl i en sund sjæl spiller rock’n’roll og ER rock’n’roll og fanden i konsekvenserne!
'Johnny Madsen som sportsminister,' som Allan Olsen opfordrede, mens samme Madsen tændte koncertens tiende cigaret og kiggede længselsfuldt efter den rom og cola, som på dét tidspunkt endeligt havde taget afsked med hans glas for at finde ind i korpusset bag den plettede T-shirt.
Og De kan tro det eller lade være: Dalton er sgu også fremragende musikere, og de spiller musik, som i lighed med deres livsflilosofi daterer sig tilbage, til før verden gik af lave og prioriteterne gik ad helvede til. Bandets folkrock fra 'Selskabsmadonna', ”Miriam”, 'Kun ganske lidt', 'Lilly fra Løkken' via 'Kun ganske lidt' og 'Dalton' til 'Hollywood' og 'Sæt Sejl' er allesteds-gyldig, i og med det handler om noget så simpelt som gode sange spillet af dygtige musikere.
De elskede det på Jelling Festival lørdag, og der var sandelig heller ikke grund til andet.
'Verdensklasse!' som Johnny Madsen grinede efter Dylan-oversættelsen 'Hvis du rejser mod nord', hvor de tre Dalton-drenge og deres stangsolide backingband ramte et højdepunkt mod koncertens slutning.
Vi andre grinede for Captain Morgan vide hvilken gang i skægget denne lørdag. Det gjaldt formentlig også eventuelle tilstedeværende kvindelige medlemmer af Madsens familie. Disse har nemlig – som Johnny påpegede – for vane at bære skæg.
Kom ud af hullerne og nyd dette foretagende, inden de til august kører Dalton-karavanen i remise for sidste gang.
