Nok et år er overstået med Smukfest, og det er tid til at gøre status for Danmarks næststørste musikfestival anno 2017.
Lad det være sagt med det samme: årets program på Smukfest var en kende slapt.
Ikke når det kommer til standardvaren, som er de danske navne. Her var Smukfest 17 som altid godt med, og Rasmus Seebach, L.O.C., Suspekt, Sanne Salomonsen, Infernal, Nik & Jay, Peter Belli, Gnags og mange andre leverede den forventede vare og trak store publikumsmasser, som kunne synge med på de velkendte numre.
Problemet var i stedet, når det kom til det, der skal adskille Smukfest fra alle de andre lokale festivaler rundt om i landet: De store udenlandske navne.
De mest prominente af dem på Smukfest 17 var Major Lazer, Ellie Goulding, Jamiroquai, Status Quo, White Lies, DJ Snake og Zara Larsson.
Og det er svært at finde argumenter for, at disse navne skulle være store trækplastre, som kan sælge billetter, når Major Lazer efterhånden spiller i Danmark årligt, Ellie Gouldings største hits efterhånden ligger år tilbage, Jamiroquais ligger årti tilbage, Status Quo, som også var at finde på festivalen i 1986, blev placeret på den mindre Stjernescene, White Lies blev set af få hundrede personer (resten var til Nik & Jay på Bøgescenerne), DJ Snake leverede et standard DJ-set og Zara Larsson vel mest er kendt for at være David Guettas vedhæng.
Et par andre store udenlandske navne som Kiesza med hundreder af millioner afspilninger på Spotify blev mødt af en gabende tom Bøgescene og Mark Ronson var jeg lige ved at glemme spillede på festivalen, da Rasmus Seebach og L.O.C. løb med al opmærksomheden onsdag aften.
Det eneste for alvor positive ved de udenlandske navne er, at flere af dem repræsenterer den sene elektroniske natte-tramperfest, som publikum for alvor har taget til sig. Her behøves ingen store hits, der bliver danset blot der er bas eller puls.
Men ellers var de udenlandske navne simpelthen ikke store nok eller interessante nok over en bred kam. Det er selvfølgelig let at kritisere, men kigger man lidt rundt i festival-Europa i august, så kan man se, at Smukfest-egnede navne som Lana Del Rey og Mø er på Way out west i Göteborg, Liam Gallagher, Muse og Eminem på engelske Reading Festival og Macklemore & Ryan Lewis, Chainsmokers og Pink på ungarske Sziget. Alle navne, der havde pyntet i bøgeskoven, hvis logistik og penge havde passet.
Læg så dertil, at såvel lørdag som søndag havde store tidsrum uden reelt interessant musik, og så føles det hele bare som en Royal med lyseblå etikette – det er dem uden alkohol, og de findes, har selv set det – når man virkelig bare går og tørster efter en rigtig Classic.
Heldigvis for Smukfest blev årets festival udsolgt på blot fem timer sidste år – og det var inden et eneste navn var blevet offentliggjort på plakaten. Mon ikke det samme sker senere på året, når billetterne sættes til salg til Smukfest 2018?
Og det er kun godt det samme, for publikum på Smukfest er helt åbenbart komplet ligeglade med, om det er et internationalt verdensnavn eller Nik & Jay eller Rasmus Seebach. Bare der er hits, de kan synge med på.
Når nu musikdelen har haltet på årets Smukfest, så er det heldigt, at de excellerer i næsten alt andet.
Det bedste eksempel er den måde, de hvert år bygger festivalområdet op i bøgeskoven på. Hvert år kan man finde noget nyt og innovativt i skoven, hvor man synes at kunne gå på evig opdagelse. Men alligevel ligner det sig selv på en betryggende måde. Så, hvis man har været der før, føler man sig hjemme, men alligevel er det muligt at finde noget, man ikke har set eller oplevet før. Og vigtigst af alt foregår det i samspil med og ikke på bekostning af festivalens store stjerne; den vidunderlige skov.
Årets prima eksempel på det er det nye område Udsigten, hvor festivalen har placeret en såkaldt ambassade for Smukfest, hvor man kan blive klogere på, hvad det er for en institution, man bevæger sig rundt i. På Udsigten har de, med inspiration fra andre festivaler herhjemme, også lagt en talk-scene. Her kunnet man blive klogere på alt fra Eksistentiel Disruption og 25-året for Danmarks EM-triumf i 1992 eller blive underholdt med oplæsning af historier fra Ugens Rapport i Den Grå Side eller høre Anders og Anders-podcasten blive optaget live.
Det fungerede rigtig godt, og bliver uden tvivl en del af Smukfest de kommende år også.
Efterhånden mangler vi så kun, at den sunde madrevolution, som festivaler som Roskilde, Northside og Tinderbox efterhånden er indbegrebet af, også for alvor slår igennem i bøgeskoven ved Skanderborg, men det er måske en ting, som dem på Sjælland og i de smarte byfestivaler bare skal holde for sig selv.
Stemningen og følelsen på årets Smukfest har sjældent været bedre og mere sikker. Så skal vi bare have det vigtigste i form af musikken med.
Smukfest 2017, 3 ud af 6 stjerner.
