Et forrygende veloplagt Magtens Korridorer lagde Jelling ned med musikalsk tyngde og gennemslagskraft som sjældent tidligere

All right, så er der vist efter alle disse år ej længere særskilt årsag til at trippe på tåspidserne rundt om det ophedede fluidum i heksekedelen. Og i stedet simpelthen konstatere, at i 2017 er Magtens Korridorer fandeme Danmarks bedste regelrette rockband.

Denne åbenbaring kom til mig ad flere omgange, da Johan Olsen, Niklas Schneidermann, Terkel Møhl, Rasmus Kern og Anders Ramhede sent torsdag aften trådte op på Jelling Festival.
Først da jeg fuldstændig spontant efter 'Vesterbro'  og 'I seng med Pandora' tog mig selv i – på det nærmeste i selvbebrejdelse – at hvisle mellem tænderne ad mig selv, at det da også var alt for længe siden, man havde været til Magtens Korridorer-koncert (og det er altså ikke engang et halvt år siden).

Dernæst under de stemningsladede 'Kolde stjerners lys' og en eventyrligt turneret version af flotte 'Sorte stråler', hvor den for alvor ramte, HVOR fedt et rockband Magtens Korridorer er blevet
Ikke fordi de spiller bedre end så mange andre, og ej heller fordi dét, de laver (fraset nogle af teksterne måske), egentlig er den store kunst. Men hvis De vil have kunst Deres Nåde, er der museer til at tilgodese DE lyster.


Næ, Magtens Korridorer har udviklet sig til Danmarks  bedste reelle rockband, fordi de i afsæt, udstråling og attitude personificerer alt det gode ved rock – eller for den sags skyld musik som sådan.

Udover den fest, som nærmest giver sig selv, når de fem københavnere knalder til kasketterne, udstråler Magtens Korridorer ganske enkelt anstændighed og det simple budskab, at hvis vi for fa’en bare alle kunne opføre os ordentligt, så var i morgen jo nok trods alt værd at tage med.

I en verden, hvor menneskehedens prisvindende prioritetsproblemer gør, at samme verden med foruroligende hast er på vej lige lukt ad helvede til, så er den kvalitet nok værd at hylde.

Det samme er en lang række fine sange og et Magtens Korridorer, som nærmest for hver gang, jeg oplever dem, får stedse mere tyngde og gennemslagskraft. Og lige præcis gennemslagskraft har Magtens Korridorers hymner til det helt almindelige liv, som med Gasolin’s udødelige ord blev os givet frit.

Ikke mindst mesterværkerne – ja! - 'Milan Allé' og den ubetalelige og gribende 'Giv mig en dag'.

Vi var mange i hjertevarmen under teltdugen denne aften som følte, vi fik en fornem dag. Eksempelvis havde jeg nok ikke den bedste dag torsdag - men jeg gik smilende ud, da Korridorerne var færdige. Det er dét, de kan, og det er en gave til både dem og os.

Magtens Korridorer, Jelling Festival, torsdag