Dúné rodede rundt på scenen i næsten halvanden time, men præsterede udsøgte genistreger under flere af deres hits på Danmarks Smukkeste Festival
DUNÉ, BøgescenerneDet gjorde ikke alverden, at teknikken voldede massive problemer i flere minutter under koncerten, så spinkle Mattias Kolstrup med den høje, men markante stemme måtte træde vande og improvisere sig til lidt underholdning for den fyldte plads foran Bøgescenerne i Skanderborg.
Dúné leverede nemlig en til tider ekstatisk omgang "indielectrock", som bandet kalder deres egen stil.
Med underholdende dans, bundsolidt greb om publikum og tordenhits fra deres to albums mindede de syv Skive-ungfolk til tider om en mørkere, vildere og mere voldsom udgave af deres midtjyske poptvillinger fra Alphabeat.
Der var bare det ved det, at alt det, der skete ind i mellem musikken, var ganske overflødigt (eller uheldigt. For teknikproblemer kan bandet ikke klandres for).
Mattias Kolstrup, Cecilie Dyrberg, Ole Bjórn og de andre greb chancen og forsøgte spontant at underholde. Men koncerten blev desværre for usammenhængende, rodet og opbrudt af særligt Mattias' spænen rundt om og ud af ind af scenen.
Succesbandet havde gjort deres publikum en meget større tjeneste ved at holde lidt mere kæft, stå lidt mere stille og spille lidt mere musik.
Når de gjorde det, fik det nemlig hele skoven til at snappe så meget efter vejret, at fotosyntesen i de smukke, grønne bøgetræer måtte sætte tempoet gevaldigt op for at producere ilt nok.
Radioklassikere som "Bloodlines", "80 years" og "Let go of your love" (som bandet sang med Jesper Boesgaard til X Factor-finalen i foråret) demonstrerede, at Dúné er et af de bedst spillende, mest energiske og mest talentfulde danske bands.
Det var - udover "Let go of your love" - mest electrohymnerne fra albummet "We are in there, You are out here", der greb publikum. Men det gjorde de også så godt, at både unge og gamle Smukfest-gængere klappede den unge syvtakkede stjerne af scenen med enorme bifald.
Mange af numrene fra bandets seneste album "Enter Metropolis" blev, særligt mod slutningen af koncerten, for konstruerede og med for megen og for skinger skrålen fra både Mattias Kolstrup og Cecilie Dyrberg.
Dúné besidder uden tvivl lige så stort potentiale live, som de ligger inde med i studiet. På Skanderborg forløste de det bare ikke.
