Pretty Maids (bill.) og Skagarack startede en fortrinlig og nostalgisk rockfest i Amager Bio i aftes.
Pretty Maids (bill.) og Skagarack startede en fortrinlig og nostalgisk rockfest i Amager Bio i aftes. Foto: Thomas Sjørup

Bare rolig; jeg skal ikke til at plædere for skulderpudernes genkomst, opfordre til at smøge ærmerne på den lyserøde habitjakke op eller – åh min gud! - toupere de rester af gevækst, der måtte være tilbage på læsernes hoveder, men der VAR faktisk elementer, som gjorde det værd at leve i de forkætrede firsere.

To af de danske elementer gav koncert sammen i Amager Bio torsdag aften. De klippesolide og sjældent skuffende Heavy Metal veteraner i Pretty Maids og en i dén grad velkommen genkomst fra ét af de fineste melodiske hardrockbands, Europa nogensinde har fostret, koldingensiske Skagarack.

Og det var faneme da ligefør, man følte sig kaldet til at citere selveste Johnny Reimar (”sikken fest, vi har haft nu i nat…”), da det sidste feedbackhyl fra Pretty Maids’ signatursang ”Red Hot And Heavy” var ved at klinge ud henad midnat.

Først på brædderne var Skagarack, som i sommer blev gendannet efter femten års pause. Fire ud af den oprindelige besætning er stadig at finde i bandet, og lad os bare slippe svinet ud af indhegningen med det samme: bandet er bedre i 2009, end de nogensinde har været.

Se, det havde jo til hver en tid været en fornøjelse at genhøre mere eller mindre oversete klassikere som ”Hungry For A Game”, ”I’m Alone”, ”Rock This City”, ”Talk Dirty To Me”, ”Somewhere In France”, ”Open Your Eyes” eller den ærligt talt vidunderlige ”Anytime, Anywhere”. Men Skagarack spiller dem altså tilmed i 2009 langt mere løssluppent, råt og jordbundent swingende, end de gjorde før i tiden, og så bliver det jo – nå ja – alt sammen til dén ”Slice Of Heaven”, bandets tredje og bedste album varslede tilbage i 1990!

Bandboss og chefkomponist Torben Schmidt synger bedre end nogensinde, og ærligt talt havde jeg fuldstændig glemt, hvilken effen hardrockguitarist Jan Petersen er. Læg dertil ikke mindst den overlegent og solidt swingende trommeslager Alvin Otto og værsgo’: hardrock i verdensklasse. Jeg håber ikke, Skagarack blot er gendannet til denne turné, for det hér fortjener at blive hørt af mange flere (og af mig mange flere gange).

Efter 26 år i Heavy Metals overhalingsbane kender Pretty Maids omtrent så meget til begrebet ”offday”, som bandets ubetvingelige festdyr, guitaristen Kenneth Hansen, kender til afholdenhed.

Vanen tro kom Pretty Maids således stormene ud af startklodserne med ”Sin-Decade” torsdag aften og igennem et inspireret sæt, som blandt andet bød på en et ualmindeligt inspireret udgave af det nummer, som står som overskrift for hele aftenen, ”We Came To Rock”, var der ikke ét kedeligt øjeblik.

Man kunne faktisk ikke fortænke Pretty Maids i det, hvis de efterhånden var noget mere end småtrætte af det hele – taget i betragtning at bandets ubestridelige kompetence aldrig har kastet de belønninger af sig, de har fortjent. Det er så heldigvis ikke tilfældet. Pretty Maids – og ikke mindst den ualmindeligt velspillende hr. Hansen – elsker det hér, og efter alle disse år spiller de stadig eksempelvis ”Rodeo”, ”Love Games”, ”Back To Back”, ”Cold Killer” og ”Rock The House” med en entusiasme, som havde de skrevet dem i går snarere end for 25 år siden.

Havde denne aften så kun været en tårevædet travetur ned ad ”Memory Lane” kunne det for så vidt alt sammen være ligegyldigt. Men det var det ikke: tværtimod var det for begge bands vedkommende koncerter, som beviste at deres sange – også selv om mange af dem har over tyve år på bagen – stadig har saft, kraft og en tidløs melodisk kvalitet, som både Skagarack og Pretty Maids burde nyde langt større respekt og popularitet for, end de rent faktisk gør.

Det er stadig ikke for sent at gå efter guldet, drenge! For I har faneme fortjent det...
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.