____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han er mest kendt som Rihannas voldelige ekskæreste.

Men for øjeblikket arbejder Danmarks-aktuelle R&B-sanger Chris Brown hårdt på at forbedre sit image - for derigennem at få den skrantende karriere på skinner igen.

Brown ankom tidligere i dag til København, men der bliver ikke meget tid til tant og fjas her tirsdag aften. Koncerten i morgen aften i Forum er premiereaften på den europæiske del af turnéen. Det betyder, at hans 100 mand store hold af musikere og teknikere samles i dag fra alle verdenshjørner.

De kommer til at tilbringe hele aftenen og natten i Forum med prøver, erfarer bt.dk.

Her øver de numre som 'Run it'. 'Gimme That', 'Yo (Excuse Me Miss)', 'Say Goodbye', 'Forever' og 'With You'. Netop fordi der er tale om en comeback rehabiliterings-turné, er der nerver på i Chris Browns følge.

- Chris' show er kæmpe stort. Han er top tændt. Det er lidt en gambling, han har gang i. Chris har denne ene chance for at komme tilbage på sporet. Husk, at da hans album, 'Fortune' for nylig udkom i England sad der stickers på coveret med ordlyden: 'denne mand slår kvinder'. Et irsk band har nægtet at varme op for ham i Dublin p.g.a. hans dom. Så er det op ad bakke, siger en insider fra Browns følge til bt.dk.

Samme kilde fortæller, at det vil overraske ham, hvis Chris Brown går i byen eller ender i ballade.

- Han arbejder virkelig hårdt med sine dæmoner. I øvrigt har han folk med, som han kan tale med, hvis han har behov for at lufte ud.
 
Stjernen selv er indlogeret på Skt. Petri i København. Og har  arbejdsrelaterede projekter, mens han er i byen. Det skal vise sig, om der bliver tid til at gå på klub.

På det seneste er Brown begyndt at ses med Rihanna igen, men hun har understreget kraftigt, at de kun ses som venner. Rihanna har beskæftiget sig en del med sine voldelige erfaringer, både i musikken og visuelt.

I 2009 blev Brown idømt en fire år lang betinget fængselsstraf, 180 dages samfundsnyttigt arbejde og tvungne psykologsamtaler, efter han tilstod at have banket Rihanna efter en pre-Grammy fest. Senest har den kontroversielle bad boy været i medierne på grund af en hashsag.Blandt de mange aktiviteter, som Brown har kastet sig ud i, for at ændre sit image er et velgørenhedsprojekt, Symhonic Love Foundation, en festival i Los Angeles, der skal motivere socialt udsatte børn til at vælge den rette vej.