Det er altid godt at have et kendt ansigt og en kendt stemme med, når den nye musik skal præsenteres.

Til det formål har gruppen Fjelding overtalt deres gode ven Johan Olsen, der til daglig synger for i Magtens Korridorer. Og resultatet kan du se her på gruppens nye video til sangen 'Take a Stand'.

Sangen der også er gruppens nye single, stammer fra albummet 'Into the Light', der udkom fredag.

Kernen i Fjelding udgøres af Mikkel Fjelding og Christian Panum. På trommer og bas får de hjælp af Jacob Vikkelsø og Marko Petrovski.

Omslaget til Fjerdings nye album 'Into the Light'
Omslaget til Fjerdings nye album 'Into the Light' Foto: PR
Vis mere

'Into the Light' er gruppens andet album og ifølge de to venner er single-uddraget gruppens bud på en moderne protestsang.

”På 'Take a Stand' forsøger vi at tage livtag med samtidens politiske dystopi. Ondskab og grådighed er ved at overtage alt. Vores muligheder bliver begrænsede og hvis vi ikke får vendt skuden nu, er det for sent.«

»Vi bliver nødt til at stå sammen! Og du bliver nødt til at vælge side,« lyder det fra Mikkel Fjelding, der skriver teksterne til Fjelding.

'Into the Light' er udkommet.