”White Christmas” er den mest spillede julesang på DR. Blandt de danske topper MC Einars ”Jul Det’ Cool” afspilningslisten.

Med decembers komme følger naturligvis også en lydside i form af alverdens julemusik på de danske radiokanaler.

Rettighedsorganisationen KODA, som sørger for, at musikere og sangskrivere får penge, hver gang et givent musiknummer afspilles, har kikket nærmere på, hvilke julesange der blev spillet flest gange sidste år på Danmarks Radios landsdækkende kanaler.

Ikke overraskende er det Irving Berlins klassiker 'White Christmas', der topper listerne. Sangen blev første gang fremført af Bing Crosby Juledag i 1941 i Crosbys radioshow på NBC 'The Kraft Music Hall'. Først i maj 1942 indspillede Crosby nummeret, der strøg ind på den amerikanske salghitlistes førsteplads i elleve uger i træk.

Irving Berlin skrev oprindelig 'White Christmas' en nat ved poolen på hjemmeadressen. Dagen efter hev han fat i sin sekretær med ordene: 'Få fat i en pen og skriv denne sang ned. Jeg har lige skrevet min bedste sang nogensinde – for helvede, jeg har skrevet den bedste sang overhovedet.'

'White Christmas' er faktisk den mest solgte sang i musikhistorien.

Herhjemme har vi en ganske lang og stolt tradition med julesange. Hvorfor det kan undre at den mest spillede danske julesang på DR’s kanaler i 2008 'kun' var den tiende mest spillede. Det er MC Einars 'Jul Det’ Cool' fra 1988 (som i øvrigt bygger på nummeret 'Sleigh Ride' fra 1949).

Går man et år længere tilbage topper MC Einar ligeledes listen, også her foran Drengene Fra Angoras 'Jul I Angora' (fra 2007), der samtidig er det senest skrevne hit på DR’s julehitlister.


Sidste års mest spillede julesange på DR:


WHITE CHRISTMAS med BING CROSBY
HAVE YOURSELF A MERRY LITTLE CHRISTMAS med CLIFF RICHARD
SANTA CLAUS IS COMING TO TOWN med JACKSON 5 m.fl.
DRIVING HOME FOR CHRISTMAS med CHRIS REA
LET IT SNOW LET IT SNOW LET IT SNOW med DEAN MARTIN
LAST CHRISTMAS med WHAM
ROCKIN' AROUND THE CHRISTMAS TREE med BRENDA LEE
HAPPY X-MAS (WAR IS OVER) med JOHN LENNON
ALL I WANT FOR CHRISTMAS IS YOU med MARIAH CAREY
JUL DET' COOL (SLEIGH RIDE) med MC EINAR

De mest populære danske julesange på DR:

2008:

JUL DET' COOL (SLEIGH RIDE) med MC EINAR
JUL I ANGORA med DRENGENE FRA ANGORA
SØREN BANJOMUS med OTTO BRANDENBURG
JULESANG med GNAGS
ENDELIG JUL IGEN med GASOLIN'

2007:

JUL DET' COOL (SLEIGH RIDE) med MC EINAR
JUL I ANGORA med DRENGENE FRA ANGORA
LET LOVE BE LOVE med S.O.A.P. m.fl.
DEN HIMMELBLÅ (NU ER DET JUL) med SHU-BI-DUA
ENDELIG JUL IGEN med GASOLIN'